lørdag den 17. september 2011

Loppemarkedsrapport

Så er et dejligt loppemarked i gårdspladsen overstået. For disse, der ikke kender til det årlige loppemarked på Knavvej 2, kommer handlingen her i punktform:
1. Man står tidligt op
2. En masse venner og bekendte kommer og fylder vores gårdsplads/have op med gamle ting og sager
3. Man hygger sig og sælger ud af gammelt ragelse m.m.

Den dag plejer næsten at være lige så traditionel som juleaften, og jeg har glædet mig til det som et lille barn. Jeg fik da også solgt lidt hist og her, faktisk for præcis 200 kroner. Min hjemmelavede kryddersalt og diverse hjemmelavede smykker gik som varmt brød. Derudover fik jeg solgt bl.a. 2 billedrammer, noget Barbietøj, et Diddl-ur og en gammel peberkværn. De sjoveste episoder hænder sådan et sted. En MEGET gammel dame kom hen hvor jeg stod og så på mine hårbånd med filtblomster (der vel at mærke nok er til lidt yngre personer) Jeg var overbevist om, at hun ville købe et til et barnebarn/oldebarn, men minsandten om hun ikke prøvede det på. "Ja, jeg har et problem med at holde styr på mit hår" kaglede hun. Min søster og jeg var seriøst ved at DØ AF GRIN! Forestil dig synet, en gammel, (indtørret) rynket dame med hårbånd i håret, hvor resten af håret, der er meget tyndt, stritter lige op i luften bagved hårbåndet. Det var så svært at holde masken, og da jeg så fik øjenkontakt med min mor, der også havde set damen, var jeg ved at få tårerne i øjnene. Heldigvis gik hun ret hurtigt, og jeg kunne slippe masken :P Senere kom en anden dame. Hun kiggede på nogle armbånd, og jeg spurgte hende friskt og sælger-agtigt "Er der noget, der kunne friste?" hvorefter hun sagde en masse på et eller andet underligt sprog. Jeg nikkede bare. Så kom det på gebrokkent dansk: "Vodan ha du lawet den?" "Øhhhm... jeg har... sat nogle perler på en snor" sagde jeg og prøvede at se ud som om jeg havde en helt speciel evne til at sætte perler på en snor...

En gammel dame fra familien, tilbød mig at tage hvad jeg ville have fra hendes stand (da hun ellers ville give resten til genbrug), og det benyttede jeg mig af *gnæg gnæg* Jeg erhvervede mig en hvid skuldertaske, et smykkesæt med blå perler, 3 kæder, en minisaks, en squash, en pose med diverse bestik (til når jeg flytter hjemmefra) og en Tefal stegepande - også til når jeg flytter hjemmefra... eller hvis jeg eventuelt skulle bruge et redskab til at slå min mand ihjel med, for derefter at skære ham i stykker, putte stykkerne i bleer og smide bleerne ind til isbjørne i zoologisk have (nej, det er ikke mig der har så god en fantasi, se "mord i mødregruppen" og forstå...) Og nåja, så fik jeg også en buket blomster og en kaktus-agtig plante...

Vi ses om en uge (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar