lørdag den 1. oktober 2011

At eje et stinkende keyboard

Dette indlæg er skrevet i går, da jeg i dette øjeblik er på LMU-lejr i byen over alle byer, Ballum :D Men jeg skriver som om det er noget, der er sket i dag (altså fredag) Håber ikke jeg forvirrer nogen!? Nå, men mens jeg skriver dette, overvejer jeg at hente en tøjklemme og placere på næsen, for her er en frygtelig stank. I går tog jeg mit gamle keyboard frem for at "komponere nogle sange" (så godt som det nu lader sig gøre, når ens klaverevner ikke engang når til c-niveau). Bedst som jeg sad og trykkede tangenter ned, begyndte der at stinke. Virkelig stinke! Jeg så mig febrilsk omkring, lugtede til min tændte computer, men nej. Så kom jeg til at se ned, hvor ledningen til keyboardet sad i stikdåsen. En sky af grå røg steg op mod min næse. FØØØJ! Jeg turde dårligt nok hive ledningen ud - men gjorde det - og den ligger nu på mit sofabord og damper af. Tænk hvis det havde givet brænd i hele huset :S Eller noget...

Jeg tilbragte 1½ time af min dag med at arbejde (gøre rent på min gamle skole). Mens jeg stod på trappen og svingede gulvmoppen, så det flød med vand overalt, kom en lille, lyshåret pige gående. "Må jeg godt gå op og hente min taske?" Jeg svarede allernådigst, at selvfølgelig måtte hun det. Senere hørte jeg den samme pige (vi kalder hende pige 1) tale med pige 2.
Pige 2: "Er du sikker på man godt må gå op af trappen?"
Pige 1: "Ja"
Pige 2: "Okay, jeg gør det bare lige så stille."

Og så kunne jeg høre hende rumstere med musestille skridt. Jeg gik hen til trappen for at sige, hun bare kunne komme op. Da hun fik øje på mig, stivnede hun og så på mig med store, bange øjne. Jeg var i mit milde hjørne, og sagde "du kan bare gå op, det gør ingenting." Jeg siger jer, hun blev så lettet, det så ud som om hun netop havde sluppet en tung byrde. Følte mig som verdens bedste person.

Nå, burde pakke til den dersens lejr - see ya folks!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar