tirsdag den 1. november 2011

husholdningsskole?!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er en mega kegle i et køkken. Man skulle tro at jeg da så i det mindste burde kunne følge en simpel opskrift på choko-vatkage (ja.. det er faktisk dens navn, selvom det lyder mega klamt), men nej. Sådan skulle det ikke gå, da jeg i går liige skulle klaske en kage sammen til KFS. Åh ja, jeg var begyndt at føle mig lidt skyldig, fordi jeg altid sidder og lades som ingenting når der bliver spurgt om der er nogen der melder sig frivilligt til at tage kage med i næste uge. Min mor siger altid at jeg ikke kan lave noget som helst mad uden hendes assistance, og lur mig om jeg ikke også lige var nødstedt til at ringe til hende for at finde ud af hvad ovnen skulle stå på (DET STOD IKKE PÅ VEJLEDNINGEN!!) Så da jeg kom til at skulle hælde dejen over i en form og jeg virkelig undrede mig over at der skulle hverken mælk eller vand eller nogen anden form for væske i, men jeg synes bare det ville være så ydmygende at blive nødt til at ringe til hende IGEN. Så jeg lod vær.. Bagte kagen. Det var så da den kom ud og min mor kom hjem og prøvesmagte, ytrede at den var ret tør og jeg fik afløb for min undren over at der ikke skulle nogen som helst form for væske i at jeg indså hvor keglet jeg havde været. Min mor kiggede bare på mig med det sygeste blik og sagde "Har du ikke puttet mælk i?!?!?!?" ........... Jeg blev nødt til at bage en ny og lur mig om jeg ikke også var lige ved at fucke den op? .. Min mor nåede lige at kaste bagepulver i inden jeg fik den hældt over i formen. Den sidste kage blev faktisk ret god!  Åh så giv mig dog en mand der kan lave mad! For en god ordens skyld kalder jeg lige shotgun på alle lækre fyre med madlavnings skills. Så kan jeg altid sortere lidt i det, ikk?

På trods af alt det der pjat med kageri, skal jeg faktisk snart trænes op i køkkenet på friturefortet. Oh yes. Endnu et tegn på at jeg er en dreng. Det er jo kun drengene der er i køkkenet, ikk? Men. Jeg føler mig sej.

Ligeså sej som jeg føler mig ved tanken om at jeg rent faktisk har tænkt mig at undersøge nogle forskellige uddannelser. Åh ja, Im taking action. (Hedder det ikke det?) Jeg skal med min skønne veninde ind til åbent hus på DTU - Danmarks Tekniske Universitet - på torsdag for at se om det der ingeniør ikke lige skulle være noget for mig og mine samfundsfaglige evner.. hej.. det giver hat mening, men jeg glæder mig! Det kan jo være jeg finder ud af at jeg skal en helt anden vej? Det bliver for godt! Jeg er så stolt over at jeg endelig tager lidt ansvar (selvom jeg faktisk blev inviteret) for mit eget liv.. sejt, ikk? 

Fuck nu det husholdningsskole :p

Ingen kommentarer:

Send en kommentar