lørdag den 10. december 2011

Flensburg tur/retur

Juletur er bare sagen. Med min kære familie drog jeg sydpå i går og hyggede i Flensburg. Dejlig by. Dejlige mennesker. Der var pyntet op med diverse spraglede lyskæder og boder, der solgte alle former for Glögg og andre mere eller mindre stærke drikkevarer. Jeg elsker billige butikker (Tiger, Søstrene Grene etc), og fandt til min store glæde en 1-euro-butik. På trods af den skrækkeligt kemiske duft og de mange ubrugelige ting, var det dog en fin butik. Jeg opfyldte endnu et punkt på min 50-things-to-do-in-a-lifetime-liste ved at købe en tilfældig cd (til 1 euro!!) med en eller anden Will Young. Fantastisk køb til 7,5 kr., tjek ham ud på Youtube.
Bringer én tilbage til Boy-band-tiden, akkeja. På restauranten i Karstadt, bestemte jeg mig for at prøve noget nyt: Tomatjuice. Jeg har altid drømt om at smage det, men aldrig turdet. Nu gjorde jeg det altså. Føj. Det var som at drikke flåede tomater, ikke at jeg har noget imod flåede tomater, men som juice?? Nej, tak!



Præcis denne slags var det, kan ikke anbefales! På vej hjem, var vi et smut forbi Fleggaard, og jeg kom hjem med ca. 20 nye gajolpakker. Ja, når man gør noget, kan man vel lige så godt gøre det ordentligt... Det var 2 pk. for en femmer! (Okay, indrømmet, lokkede min lillebror til at købe nogen af dem) Og jeg vil vædde med jeg har hamrende ondt i maven i morgen.

Og nu er der 2 uger til jul <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar