Kvickly-medarbejder for en dag

OD-dagen kom og gik, og for mit vedkommende foregik den i selveste Kvickly. Jeg blev iført en rød Kvickly-sweatshirt, og så var det ellers lige på og hårdt. Første opgave bestod i at pakke 10000000 par strømpebukser ud og hænge dem på plads. Tænk, jeg vidste ikke, at der fandtes så mange forskellige slags! Man kan endda få strømpebukser, der giver bagdelen mere fylde (!) Wauw, hvor er jeg blevet klog. Jeg havde dog ondt af de stakkels forvirrede kunder, der lyste op ved synet af mig og håbede at få svar på deres spørgsmål, hvad enten det var "koster alle disse trusser 10 kr?" eller "hvor kan man finde et stegetermometer henne?" I starten improviserede jeg bare og håbede, at jeg svarede nogenlunde rigtigt, men så blev jeg betænkelig. Det ville se ret sort ud, hvis Kvickly fyrede mig uden at jeg overhovedet var ansat! Da den femtende kunde havde henvendt sig, var jeg grædefærdig og ulykkelig af at slukke deres håb om hjælp. Jeg havde lyst til at råbe: "Kan I ikke SE at jeg er lige så forvirret og uvant til dette sted som I er?" Men så gik det op for mig, at det måske netop var det, de ikke kunne. Det varmede da lidt - og jeg følte mig lidt pro, da jeg rent faktisk vidste, hvor den søde mormor kunne finde handsker til sine børnebørn...

A whole ne-ew woooorld

- Ikke mere duggede briller
- Ikke mere blind-svømning
- Ingen refleksion i brilleglassene på billeder
- Ingen "jeg pudser lige briller igen"-momenter

Jeg har fået kontaktlinser og dermed et helt fantastisk panorama-syn! Bonus er, at jeg er hamrende god til det der med linser (hvis jeg da skal tro den søde optiker-dame, og det gør jeg. Komplimenter skader jo ikke, hø hø) Verden er blevet åbenbaret for mine øjne på en ny måde, og jeg føler mig som et nyt menneske :) Hvilke mirakler sådanne små silikonedutter kan udrette!

Og så er denne skønhed blevet smidt ind ad døren med posten



(Ja, kjolen, ikke damen)

Weekenden blev tilbragt i skønneste orden med Remissi (et kor, hvoraf jeg udgør en ottendedel) Vi indspillede 4 julesange, som skal i selveste radioen! Åh ja, det var ganske pro at være i et studie med hørebøffer og solistmikrofon - også hårdt, men en dejlig oplevelse.

Nu må I have det, søde piger og drenge. Ester (nu uden briller) siger farvel for nu...

Og ræven kom...

Som overskriften antyder havde vi besøg af Mikkel Ræv Jr. for nogle dage siden. Det resulterede i en forsvunden høne, en halvdød høne og en traumatiseret høne - samt en hel skræmt hønsegård. Heldigvis er Esmeralda upåvirket af de frygtelige hændelser, da hun roligt og fredeligt spankulerede rundt i sin separate hønsegård med sine to søde kyllinger (FOR HUN ER BLEVET MOR!!!) Hvis ræven havde krummet en fjer på hendes hoved... you don't wanna know!

Min lillebror kom ind og fortalte i slibrige detaljer, hvordan ræven havde siddet oven på en af vores høns og plukket fjerene af den levende. Dér vældede moderfølelsen op i mig, for i mit indre kunne jeg se, at det var Esmeralda, det gik ud over. Jeg lovede mig selv, at hvis ræven kom igen, skulle den ikke slippe med livet i behold. Jeg kan allerede se overskrifterne for mig: "17-årig pige har dræbt en ræv med de bare næver." Min bror og jeg har lavet en sammensværgelse: Først nakker han ræven i benene med sin softgun, så den løber langsomt. Så kan jeg indhente den og give den, hvad den fortjener. Pyt om det er en lille nuttet rævebasse, den skal dø... og dens familie med.

Hvad hændte i Ballum

Den årlige familieudflugt gik i år til Ballum. Sammen med diverse familiemedlemmer sprang jeg elegant op på jernhesten. Se: Jeg har faktisk fundet et billede af en vaskeægte jernhest:



Nå, det var et sidespring. Men vi tog fra Løgumkloster hele vejen til Ballum - og det var da en fantastisk dejlig tur med grusveje og landlugt. Mens vi cyklede på en særdeles irriterende vej langs en indhegning med et halvt hundrede køer, skete ulykken. Eller... uheldet. Episoden. Kald det, hvad du vil :) Køerne gejlede hinanden op til at løbe ved siden af os - og det var altså som om, de lige var blevet sluppet ud på græs, så kåde var de. Men... alt har en ende, også indhegninger, så da indhegningen hørte op... Fortsatte køerne ud gennem pigtråden og ud på den næste mark, der var nytilsået! De løb ud foran os stakkels cyklister, og min bedstefar måtte fremvise sine hidtil skjulte evner som tyrefægter ved at stille sig op foran dem og vifte med armene og sige "STOOOP." Min onkel cyklede hen til en gård efter landmanden, der kom og fik alles under kontrol. Så kunne vi cykle videre og grine af dén oplevelse.

I Ballum skulle vi spille fodboldgolf, hvilket er hamrende sjovt, med mindre man (som jeg) er elendig til fodbold. Og blandingen mellem at sparke til en bold, at vurdere afstand og placering og at få den til at trille i hul, var frygtelig svært! Min bedstemor var bedre end mig, men jeg er snart kommet mig over det. Selvom det var hårdt at indse i dét øjeblik...

Pas på - jeg er i julehumør!

Det er skam ingen løgn, at "All I want for Christmas" lige nu strømmer ud af denne computers højttalere.
Det er heller ikke løgn, at de første 6 gaver til familiens årlige pakkekalender er købt.
Jeg sender kærlige blikke til skuffen med julepynt, der af hensyn til mit værelses gæster nok må forblive lukket nogle måneder endnu. Eller uger... eller...
Og det er den pure sandhed, når jeg fortæller, at jeg nu går i gang med årets julekalender!!! Efter tusindvis af forespørgsler fra mine læsere (ahem... i hvert fald én forespørgsel fra Signe...) kan julekalenderen ikke udelades. Selvom jeg har travlt nok med den fra sidste år, SOM KOMMER I RADIOEN. Mutti arbejder på Norea Radio (som ingen ved hvad er - www.norea.dk ) og hun har overtalt chefen til at sende en bid af min julekalender hver dag i december!!! Så den skal jo læses ind - og det tager tid!

Nu skal jeg lige huske at reklamere for http://esterjensen.blogspot.dk/ hvor der snart kommer en dugfrisk novelle fra Roms storhedstid (rettet af min historielærer og det hele = det giver gode fedtepoints, haha :P )

2/3 tilbage

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at den dejligt lange sommerferie er passé og et nyt (skole)liv er begyndt... De (læs: altvidende 3. g'ere) mener jo, at 2. g. er det hårdeste år på gymnasiet, så nu får vi se. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret, men pyt. What doesn't kill you makes you stronger - eller noget i den stil. Vi fik årsprøver tilbage, hvilket bragte mig to gode overraskelser.
1) KUN 7 KOMMAFEJL I DANSKSTILEN!! JEG HAVDE 37 SIDSTE GANG (Jeg var så lykkelig, at mit hjerte 100 % overskred makspulsen)
2) Jeg fik 57 point i engelsk grammatik-test ud af 55 mulige. Har altid drømt om at få mere end 100% rigtige ;)

Til familiens store fryd, modtog min far en kurv fra sin chef som tak for at "have passet telefonen i sommerferien", og denne kurv har vi så lige taget hul på. Jeg søgte på Google efter et billede af "Spanske mandler vendt i hvid chokolade og lakridspulver", og det, der var tættest på at ligne de små lækkerbiskner i kurven, var dette:

Nej, okay, det ser måske ikke appetitligt ud, men JEG HAR ALDRIG SMAGT NOGET BEDRE. (Bortset fra frossen mango, Superflyers-is, fetaost, kogt hvidkål og alle mine andre MANGE livretter) 

Jeg syntes virkelig ikke, I skulle gå glip af at se himmerigsmundfulden, så her kommer et webcambillede i fantastisk (læs: middelmådig) kvalitet:

Spansk mandel i hvid chokolade og lakridspulver feat. min historiebog, så det ligner, jeg laver noget

Se - nu har jeg taget en bid

Guide til 3-retters menú

Det er ved at være en tradition for ich og mine søskende at kreere en 3 retters menú for hvem det kunne være - i dette tilfælde min mors forældre. Her er nogle billeder af maden, ønskes opskrifterne, så skriv :D

Forret: Kold agurkesuppe med brød

Advarsel: Denne opskrift ønskes ikke! Med stor forundring så jeg mine bedsteforældre skovle suppen i sig (flere portioner endda!!) mens jeg selv sad og var ved at kløjs i den. Nej, den smagte bare desværre ikke godt, mest som flydende tzatziki.

Hovedret: Hamburgerryg med ovnstegte rodfrugter (kartofler, gulerødder og pastinakker) samt citrussalat med mynte og bulgursalat.

Namme namme!! Det smagte super lækkert...

I bulgursalaten: Bulgur, friskhakket persille, pinjekerner, abrikoser, olie, krydderier

Citrussalat med mynte ses nedenunder, er lidt stolt af resultatet, det smagte vildt godt!! Appelsiner, røde grapefrugter, limefrugter, lidt flydende honning og frisk mynte

 Dessert: Pærer med anis og is

 Lækker, men lidt speciel dessert, måske fordi jeg ikke var nærig med anis'ene og puttede 4 gange så mange i, som opskriften angav... Jeg kogte pærerne i solbærsaft med hele anis og lod dem stå i gryden ca. ½ time. Det smagte af jul :)

Så hvis du står og har lyst til at overraske forældre eller andre med en 3 retters menú, er forslaget hermed givet videre (men lav ikke agurkesuppen, medmindre dine gæster er ALTædende!!)

Memoires fra min tidlige barndom # 1

Snegle her, der og alle vegne. Jeg har lavet en teori, så hold godt fast: Snegle er som bekendt BÅDE transvestitter, hermafroditter OG kannibaler - derfor kan de umuligt have været i Paradisets Have sammen med Adam og Eva, det er de simpelt hen for syndige til. (At de så måske er blevet 'syndige' EFTER syndefaldet tager jeg ikke hensyn til) Så sneglen er opstået på mystisk vis og ender sikkert med at overtage hele jorden. vær på vagt, mine damer og herrer.

En lille anekdote (!): Da jeg var barn... (nu begynder jeg at ligne min far for meget, uhada) Lad os bare sige: Da jeg var lidt yngre... gik jeg altid på 'sneglejagt' med min far. Redskaber: Rød snegle-spand, rusten snegle-skovl og en cola til mig. Jagten gik ud på, at jeg gik og udpegede for far, hvor de små bæster befandt sig, så han kunne samle dem op med den rustne snegle-skovl og komme dem i den røde snegle-spand. Når vi havde været hele haven rundt efter ca. en time, var det mit job at sørge for, at sneglene blev i spanden, mens far hentede kogende vand. Altså gav jeg dem en med skovlen hvis de forsøgte at undslippe. (Det havde jeg ALDRIG turdet i dag!!!) Så kom far med vandet og jeg nød at se uhyrerne splatte ud og dø. End of story. 

I går gjorde vi noget lignende, kom op på over 200 snegle!! Min opgave gik ud på at gå fra snegl til snegl, drysse lidt salt på dem og opleve deres lidelser og krumninger med stor velbehag, inden far kom og samlede dem op. Små hjerner, store fornøjelser...

Blog-adresse

Den smarte læser (læs: Margrethe) har påpeget at jeg glemte at skrive adressen på "Meine neue Blog". Det er så mig i en nøddeskal, tadaaa...

http://esterjensen.blogspot.dk/

At trodse livets største forhindringer

Sommerferie = varme (undtagen nu)
Varme = tørst
Tørst = hyldeblomstsaft
Hyldeblomstsaft = livets største forhindring (eller en af dem)

ESTERS HYLDEBLOMSTEVENTYR

Jeg havde sat mig for at lave en god baljefuld lækker hyldeblomstsaft, men det er lettere sagt end gjort. Alle hyldeblomsttræer i nærheden af undertegnedes hus, befinder sig på MARKEN. Det er ikke nogen almindelig mark, næh nej, nærmere en urskov fyldt med sjældne dyrearter, mystiske lyde, moser, sumpe (der 100% er fyldt med kviksand), højt græs og værst af alt... snegle!!! Derfor var det med hjertet i halsen og regn-bukserne godt trukket ned over gummistøvlerne, at jeg begav mig ud på den meget farefulde færd! De første fem meter var de værste og hæksaksen fungerede ikke som de der macheter de har i film, når de er ude i junglen. Hver gang jeg fik øje på en klam, lille eller stor, væmmelig fed snegl, måtte jeg lige stoppe op og ånde lettet op over at jeg nåede at se den inden jeg trådte på den. Men jeg havde kun samlet 9 skærme, da det blev for meget. Omringet af fjendtlige snegle og tæt skov, måtte jeg trække mig tilbage. 9 skærme var bare ikke nok... Så jeg anede en udvej: Lidt længere oppe end den jungleagtige del af MARKEN, er der sået majs, og måske var jeg heldig, at der stod et træ eller to med hyldeblomster et sted i majsen. Og jo... jeg kunne skimte nogle træer ca. ½ kilometer væk, og den ½ kilometer skulle vandres gennem majsmarken og sumpede områder. Det var ikke sjovt, kan jeg sige dig, og til de mennesker, der kom kørende og gloede en ekstra gang, måtte jeg bare smile og se ud som om der intet underligt var i at vade rundt på en majsmark med mors hvide gulvspand OG en hækkesaks OG stribede gummistøvler. Buketterne fik jeg, og jeg har netop sat mig i sofaen efter at have mikset alle ingredienserne sammen i en kæmpe gryde. Så om tre dage har jeg forhåbentlig lækker saft til Ung Uge... Hyldeblomstsaft er bare et must om sommeren, om man kan lide det eller ej (og jeg får nok aldrig citronduften af mine hænder igen).

Lidt reklame

Okay, folks... Jeg vil i dag reklamere for hele TO ting...

1. Karensminde museum et eller andet. Dagens udflugt med familie og bedsteforældre gik til dette luksuriøse havemarked, hvor højdepunktet var en mand med fuldskæg og tophue, der tilbød mig at smage et jordbær med honning. Delikat. Der var både live-musik, ægte kalkuner (i dag er det gået op for mig hvor meget han-kalkuner ligner et mislykket kemi-forsøg), blomster og planter Überalles, offentlige toiletter, "mal-din-egen-potteplante" og spisesteder til medbragt mad. Kan anbefales hvis du vel at mærke ikke har noget imod grise-stank og folk, der vil have dig til at være medlem af "Primula-klubben" eller lokke dig til et foredrag om pæoner.

2. Meine neue Blog! Jeg har oprettet en ny blog, hvor jeg lægger mine digte/noveller/andre tekster ud, både så jeg har styr på dem - men også for at andre hjertens gerne må komme med (konstruktiv) kritik, da jeg har tænkt mig at bruge mere tid på skriveriet. Såe... mangler du et sted at blive fast læser??? I øjeblikket kan du æhm... blive den første!!! :D

Følte mig en smule beæret i forgårs, da min 13-årige fætter spurgte om han måtte interviewe mig til et skoleprojekt. De skulle vælge et emne de gik op i, og han valgte altså kristendom. Så han ville stille nogle spørgsmål, der var usædvanligt intelligente og godt fundet på efter hans alder!! Da jeg havde krænget mit hjerte ud til ham i nogle minutter og smilet overdrevet til kameraet i yderligere nogle minutter, nikkede han begejstret og sagde: "Super fedt. Det var testeren, nu tænder jeg kameraet." *Bare smile, Ester og lad være med at bide tænderne sammen af irritation*

EM er begyndt, og hvilken fryd! Det er nu hyggeligt og når sommervejret alligevel er gået i hi, kan man lige så godt sidde inden for... Hehe... Spanien spiller mod Italien om ca. 3 timer og det skal da bestemt ses. Selvom vi vist alle ved hvem der vinder.

!!!

Uh, hvor er jeg glad! For mindre end ti minutter siden, vandt jeg min første novellekonkurrence :) Okay, det var kun en lille konkurrence, men alligevel. Har vundet "Faren", skrevet af forfatteren Christian Dirksen, der bedømte og vurderede bidragene i konkurrencen. Her er min novelle:

Veludført arbejde

   Palle kniber øjnene sammen for at kunne se navnene på postkassen. Jo, den er god nok, Julie og Robert Nielsen, Havregårdsvej nr. 67. Han læner sig frem og vurderer gårdspladsen, skal han parkere inde ved huset eller her ved vejen? Han kan vist godt tillade sig at køre helt ind, der er masser af plads. Hurtigt styrer han firmabilen ind ad indkørslen og løfter imponeret øjenbrynene ved synet af det store, hvidmalede hus foran ham. På trods af de store grantræer ved siden af huset, ligger der ikke mange nedfaldne nåle i gårdspladsen og blomsterbedene har snorlige kanter. Palle træder ud af bilen og sunder sig et øjeblik. Den skarpe sol stikker ham i øjnene og han holder hånden op for at skærme. Med lange skridt går han op ad den brede trappe og ringer på. Egetræsdøren er tung og stor, nærmest som porten til en fæstning. Den lukkes op af en høj, skjorteklædt mand med marineblåt slips og pressede bukser. ”Hej og velkommen. Jeg er Robert, du må være maleren”, siger han monotont og rækker hånden frem. Palle trykker den og nikker bekræftende. ”Kom bare med.” Robert lukker hoveddøren igen og går i retning af en lang, bred gang med store, guldindrammede malerier på begge sider. Palle kan ikke lade være med at kaste blikke på malerierne, der ikke ligefrem ser ud til at være fundet på et loppemarked eller i Kirkens Korshærs genbrugsforretning. Robert stopper op og smiler stolt. ”Ja, jeg må indrømme, at jeg er lidt af en samler. Min kone siger, jeg bruger for mange penge på at opkøbe og opstøve malerier rundt omkring, men det er nu engang min store interesse.” Palle nikker eftertænksomt. Han vil aldrig nogensinde få råd til bare ét af de kunstværker, som husets herre så nonchalant viser frem.

   Sidst i rækken af malerier, hænger et stort fotografi, der forestiller Robert sammen med en kvinde. De sidder begge smilende på en hvid bænk med hver deres glas champagne i hånden. ”Fra vores forlovelse,” indskyder Robert. ”Det er min kone, Julie.” Han åbner en dør og træder ind i rummet. ”Jamen, det her er så badeværelset. Håndværkerne blev færdige for nylig, og vi kan slet ikke vente med at tage vores nye badeværelse i brug. I flere uger har vi måttet bruge gæstebadeværelset, men det er kun halvt så stort som dette og desuden har det de grimmeste fliser. Egentlig burde det også renoveres.” Palle kan ikke koncentrere sig om at følge med i Roberts talestrøm, han er fascineret af hver enkelt detalje i rummet. Brusenichen er ikke bare et primitivt forhæng, men den er muret op og belagt med helt små klinker i forskellige nuancer af blå. Håndvasken fylder lige så meget som to almindelige og har en dråbelignende form, mens skabene har gennemsigtige glasruder, der ikke bærer det mindste spor af fedtede fingre eller støvsamlinger. ”Jeg har tilbragt omkring ti år på havet, størstedelen af dem som kaptajn, så derfor har vi valgt at holde badeværelsets tema i havets farver og former. Det var Julies ide.” Stoltheden lyser ud af Roberts øjne, da han stryger fingrene hen over de flisebelagte vægge. ”Loftet og den øverste meter af væggene her skal males i en mat cyanblå farve, men det ved du jo allerede fra vores samtale i telefonen. Jeg har nogle farvekort liggende, hvis du ikke kan huske nummeret på den farve, du skal bestille. For det sørger du da for, ikke? Du har vel nogen faste leverandører?” Palle nikker. Selvfølgelig sørger han for det, det er en del af hans job. Han bryder sig ikke om Roberts nedladende tone, det går ham på, at blive set ned på af denne storsnudede forhenværende kaptajn. Men han har lært at leve med det, gennem hele sit liv har han mærket samfundets sociale forskelle. Dog er Robert anderledes, tænker Palle, hans arrogance er ikke åbenlys, men gemt bag et slør af falsk venlighed og imødekommenhed. ”Jeg formoder, du bare lige vil tage et hurtigt kig på det i dag, bestemme en pris og så komme igen en anden dag og male?” Robert ser spørgende på Palle, der ryster på hovedet. ”Nej, jeg starter med at male i dag, jeg ringer til min leverandør, og så kommer han med malingen, så hurtigt, han har mulighed for det. Han har ikke så mange ordrer for tiden, og bor lige her i nærheden.” ”Herligt”, udbryder Robert henrykt. ”Nå, nu vil jeg lade dig se på sagerne i fred.”

   Palle river strimlen af malertape over og glatter tapen, så den følger skabets linjer. Han er godt i gang med at afdække badeværelset, så malingen ikke kommer andre vegne hen end på loftet og væggene. Han kan høre Robert rumstere, nu kommer han hen ad gangen, og iagttager Palle. ”Jeg kører ind til byen nu, der ligger en husnøgle på køkkenbordet, hvis du får brug for den. Har du kontaktet din leverandør angående malingen?” Palle sender Robert et irriteret blik og fisker mobiltelefonen frem fra baglommen. ”Jeg gør det nu.””Godt, godt. Vi ses i eftermiddag.” Robert nikker kort og to minutter efter, hører Palle hoveddøren blive lukket og låst. Han taster et nummer på telefonen og ringer op: ”Hallo, Jesper. Ja, det er mig, Palle. Det var angående den maling der...” Det skratter i den anden ende, forbindelsen er dårlig og Jespers stemme skærer ind i Palles ører. ”Jeg er helt klar og kan være der om kvarter, faktisk sidder jeg allerede i bilen.” Palle smiler for sig selv, og takker vennen. Han lægger på og går ud i gangen for at studere malerierne nærmere, mens han venter på malingen. Billederne har deres eget særpræg og Palle kan ikke lade være med at blive beundret. Hans øjne stopper ved forlovelsesbilledet af husets par, hvor kvinden nærmest griner ham op i ansigtet og stråler af lykke. Palle rynker brynene og går ud i køkkenet, hvor han sætter sig og udnytter ventetiden med at drikke halvdelen af kaffen i sin medbragte termokande.

   Godt tyve minutter efter, står Palle i den store gårdsplads med to bøtter maling. Han takker taknemmeligt for den hurtige levering og bærer bøtterne indenfor, mens Jesper kører ud af gårdspladsen. Palle smiler ivrigt, og flår lågene af, lige så snart han har lukket hoveddøren og står midt på gangen. Et øjeblik står han og stirrer ned i den vinrøde maling, så tager han sin største malerpensel og fører den ned i den første bøtte, indtil penslen er helt dækket. Han fæstner grebet om skaftet og med sammenbidte læber, planter han penslen i midten af det første maleri. Den våde maling glider ned ad motivet og fortsætter på væggen. Palle dirrer af fryd og fortsætter med de næste malerier og langsomt forvandles gangen til noget, der ligner gerningsstedet fra en massakre. Han styrter ind i badeværelset, hvor han af al kraft sparker ind i glaslågerne, så de splintres og falder til jorden i tusind stykker. Vanviddet lyser ud af hans øjne, mens han hælder maling på den murede bruseniche og i den dråbeformede håndvask. Kun loftet og den øverste meter af væggen, rør han ikke. Palle stiller sig i dørkarmen og beundrer sit værk med et ansigt, der lyser af tilfredshed. Da han vender sig om, falder hans blik på forlovelsesbilledet og uden at tøve, flår han det ned fra væggen og hamrer det i jorden. Med en rasende bevægelse, tømmer han resten af malingen ud over fotografiet og trægulvet, og tørrer hænderne i bukserne. Han mangler kun én ting, så har han gjort, hvad han kom for.

   ”Nå, maleren må allerede være færdig, siden han er kørt”, udbryder Robert, da han står ud af bilen sammen med sin kone. ”Jeg glæder mig til at se det færdige badeværelse”, smiler hun, og går op til hoveddøren, for at låse den op. Hun træder ind i entreen, mens Robert først tjekker postkassen. Han stopper brat op, da han hører Julie skrige hjerteskærende, og der lyder et bump. Han smider reklamerne på trappen, og løber ind med bange anelser. Julie ligger bevidstløs på gulvet med hånden i en sø af glas og rød maling. Robert mærker sit hjerte banke faretruende og han løfter skræmt blikket til væggen, hvor der står malet noget med store, røde bogstaver, lige oven over de ødelagte malerier: ”Du kan ikke skjule dig. Du skulle aldrig have forladt mig, Julie!”

Det der med Facebook

Har for nylig set den her video, og vil kraftigt anbefale jer det samme :D Pigen afprøver Facebook i virkeligheden, og det har ret sjove konsekvenser! Kan ikke andet end at være imponeret af hendes mod!!

R. I. P.

På linjetur til London med musik-dramaholdet sidste år, købte jeg en souvenir for mine sidste penge på naturhistorisk museum (er ikke heeelt sikker på, at det var det, det hed...) Denne souvenir var et sølvarmbånd (nej, højst sandsynligt ikke ægte!) med runde ametyster og en anden slags lidt gennemsigtig sten. Jeg har ikke gået særligt meget med armbåndet, da det er ret fint, og har en besværlig lås. Sidstnævnte blev i lørdags skyld i armbåndets død :'( Min søster havde konfirmation (det var i øvrigt en dejlig fest), og jeg var gået ud på toilettet for at ordne mine strømpebukser. Toiletbåsene var mikroskopiske, under 1 kvadratmeter, så jeg måtte næsten stå ovenpå toilettet for at kunne være der. Som følge af en forkølelse, løb min næse konstant, jeg havde netop pudset den, og skulle til at skylle ud, da dette skete.... Det foregik som i slowmotion, jeg trak op, og hørte straks en metallisk lyd i kummen - jeg så ned, og kunne forfærdet se mit armbånd blive skyllet ud sammen med toiletpapiret. I et splitsekund overvejede jeg, at hoppe ned efter det, så panisk var jeg! Hvor var det sørgeligt... Låsen var simpelt hen gået op LIGE i det øjeblik... Det var med gråd i halsen og sorgfuld mine, jeg forlod toilettet... Og det syntes jeg simpelt hen I skulle vide!

Reminder til mig selv og alle andre: Hvis en lås er besværlig, så FÅ DEN ORDNET!!

Blod, sved og tårer

Vesterskovsløbet (Haderslevs ultimative motionsløb) ligger lige om hjørnet, og i den anledning har 2.g-idrætsklassen arrangeret fælles løbetræning for deltagerne. Der er 3 distancer, 5,7 km, 10 km og 21,1 km. Jeg har skrevet mig på til det sidste, en halvmaraton (da da daaaaam). I dag skulle det fælles (men frivillige) løbetræning så gå i gang, og jeg havde planlagt at møde op. Lad os lige lave et parallelt spor med hvad jeg TROEDE der ville ske, og hvad der SKETE:

TROEDE: Okay, det bliver sikkert vildt hygge, måske bliver vi omkring 20 mand...
SKETE: No way... vi er fire INKLUSIVE mig
TROEDE: Der er sikkert folk i alle distancer, så... jeg er nok ikke den dårligste
SKETE: Okay... de skal ALLE løbe en halvmaraton og ser toptrænede ud!
TROEDE: Uh! Jeg har løbet en halvmaraton før (lidt over 2 timer), det må da gøre mig lidt erfaren...
SKETE: Nåe... de har OGSÅ løbet halvmaraton før... på 1 time og 40 minutter... :/ Hvad har jeg rodet mig ud i??

Så der stod jeg sammen med to af gymnasiets hårdeste løberdrenge samt en pige, der BÅDE løber selv, i løbeklub OG orienteringsløb. Alle sammen 2. g'ere. Jeg var dødsens... "Vi løber 5 km." lød det, fra ham, der styrede showet, og jeg åndede lettet op. 5 km. er ingen sag. MEN I DET TEMPO!!! GIIISP!! Den sidste kilometer måtte jeg bide i det pinligt sure æble og indrømme, at jeg ikke kunne følge med mere og måtte sakke bagud. Endnu mere pinligt var det, at "show-styrer" dryssede ned til mig for at "samle mig op", jeg prustede og stønnede, han snakkede bare løs og kom med opmuntrende sætninger. *pfttt!!* Ikke nok med at træningen var slut der, nej "vi tager lige 20 sek. spurt, 10 sek. gå x 8" på atletikbanen. Behøver jeg sige, at jeg var ½ runde bag de andre, da vi sluttede!? Og til sidst 3 runder i "moderat tempo".. Right... Tror jeg springer over på onsdag, for det... var... pinligt...

Sig ikke ordet

Om intet mindre end en uge, skal min søster konfirmeres, og da jeg så mit snit til at kaste et blik på indkøbssedlen, var det før, der måtte ringes 112 og gives hjertemassage. Under den ellers så uskyldige overskrift "Broccolisalat", mellem rødløg og solsikkekerner, stod ordet "Miracle Wip". Jeg mærke blodet fryse til is helt ud i tåspidserne og stod et øjeblik rådvild og håbede på, at det kun var en drøm. En ond én af slagsen. Men nej... det var den barske sandhed. Jeg fandt skrækslagen min mor, og spurgte om det ikke var en fejl, at dette frygtelige ord havde sneget sig med, men det nægtede hun. Næh, nej, der skulle bruges MW (bruger fra nu af denne forkortelse, da jeg får myrekryb af at skrive navnet) til opskriften. Nu er det sådan, at MW og mig er ærkefjender (NÆSTEN mere end mig og remoulade - og SÅ er det slemt!!) Synet af MW giver mig voldsom kvalme, og jeg begynder nærmest at ryste over hele kroppen. Hvilken galning opfandt dette klistrede, klamme stads, og proppede det derefter i et glas, der ligner babymad (vel at mærke når det HAR været i lille babys mave og er blevet kastet op igen) Og jeg som elsker broccolisalat :'( Hvor ér det sørgeligt... Man kunne lige så godt klaske en gang hvid maling eller træbeskyttelse i salaten.

(Jeg er Danmarksmester i emneskift, og vil nu gøre brug af dette): På min egen blog giver jeg i disse dage op til Europæisk Melodi Grand Prix 2012 et lille resumé af diverse sange, så tag et kig forbi, det ville være skøønt :D

Pyha, endelig fandt jeg frem til, hvordan man skriver et indlæg (blogger har på min computer lavet designet helt om - ganske forvirrende!) Så er påskeferien ved at være ved enden, meeen der er dog nogle dage endnu, og for mit vedkommende ikke mindre end 8 (Dansk/historie-opgave længe leve!!!) Hvor har det dog bare været en helt aldeles dejlig påskelejr, og jeg skal 100% med næste år! Mens jeg var på lejren, kom jeg i tanke om en helt masse ting, jeg skulle huske at skrive om - men min hjerne har sorteret disse tanker fra, og derfor... Det sker faktisk ret tit, det med at min hjerne "smider tanker ud". Som fx den ene aften på påskelejr, hvor jeg OVERHOVEDET ikke kunne huske min pinkode til min telefon. Jeg var helt blank :O Men dum nok til at gætte 3 gange, så der var et styks låst mobil... At koden pludselig ploppede op i min hukommelse 10 minutter efter, gjorde bare det hele værre. Jeg ville gerne indsætte et billede af min gajolæske med karse, der står i vindueskarmen, men mit kamera er blevet væk! Så I må vente (hvis karsen kan holde sig) Jeg er i færd med at lave et indendørs mini-drivhus, og sammen med karsen står skam også en urtepotte med de sødeste persillespirer, ih, jeg føler mig helt huslig!!

I går fandt jeg denne sang, og havde gåsehud hele vejen igennem den. Sikke en smuk blanding; 3 skønne stemmer, børnekor, VIDUNDERLIGE balkjoler, kæmpe orkester og en verdens skønneste fodboldsang (gær hvilken der er tale om) Gør jer selv den tjeneste at høre sangen, og mærk hårene rejse sig på ryggen (ad...) I hvert fald på armene så!

Yoga og spansk ballade

I morges tog det usædvanligt lang tid at stå op, normalt har jeg en politik om, at jeg skal være oppe, inden 8 sekunder efter at mit vækkeur har ringet. 8 er ligesom det magiske tal... Anyway, I dag vågnede jeg først, da jeg pludselig befandt mig på en orange yogamåtte med benene i vejret i en af skolens gymnastiksale. Yoga og mig er langt fra gode venner, min smidighed ligger på niveau med en lygtepæl og min balance er endnu mere elendig. Jeg har hørt noget om, at man bliver stivlemmet af at løbe, så det giver jeg lidt skylden. Jeg sørgede for at placere min måtte bagerst i lokalet, og derfra kunne jeg mismodigt se de andre stritte med benene i en 90 graders vinkel, mens min dårligt nok nåede de 30.

Nok om det, sagen er den, at det europæiske melodi grand prix nærmer sig med hastige skridt, og jeg glæder mig! Er allerede begyndt at høre sangene, og er indtil videre okay tilfreds. Spaniens sang er altid den første jeg hører (mit andet fædreland, som min ærede fader kalder det) og Spaniens bud i år er blevet en ørehænger for mig. En vaskeægte ballade med høje toner, en kraftig stemme, opbyggende musik og minus kæmpe show omkring sangeren. Videoen er ovenover denne tekst ;) Hør den! Og elsk den! (Jeg garanterer ikke det er alles smag)

for jeg er hip!

Meget er sket på det sidste

1. Jeg har chillet med Johanne og Bette
- sidste fredag kogte vi rundt, da Johanne havde lånt en bil. Det hele var yderst specielt, men altså meget sjovt og vi hyggede os da meget.
2. Jeg har fået mig et sommerferiejob
- Jeg skal til sommer (under høsten) spendere det meste at mine vågne timer i Skærbæk for at tage kornprøver. Det bliver hårdt, men jeg glæder mig.
3. Jeg har spist Go'daw vaffel
- Ja det har jeg nemlig. I Ribe er der det her helt fantastiske koncept kaldet en Go'daw vaffel. Det er 3 kugler, softice og guf for en flad 12 krone. Godt nok skal man stå i kø i det der minder om en time, men det er nu meget hyggeligt, når det er sammen med nogle rare x'ere i solskin. Vi havde fået lov til at gå der ned i tysktimen, hvis vi lovede, at vi snakkede tysk. Det gik da også fint i de første fem minutter, men derefter var det ligesom lidt tamt. Dog var det meget underholdende at blive undervist i dobbeltstyrende præpositioner midt i køen.
4. Jeg er blevet klippet
-True that. En pagefritz sidder nu på mit hoved og jeg er ganske tilfreds med det :). I går til LMU opdagede Bette slet ikke noget, selvom hun sad og kiggede mig lige i øjnene. Meget distræt kan man vist roligt kalde hende
5. Jeg skal med familien til Toscana til sommer.
- jeps Toscana er målet og vi skal bo uden for Firenze. Jeg var lidt skeptisk over for det sted vi skal bo's køkken, men mors kommentar til det problem var, at vi da bare kunne spise ude. Jamen fair nok da!
6. Jeg har hørt hipstersangen 1000 gange

- OOOOH YEAH!! Den er fra sådan noget satire på tv2 zulu og den er seriøst sjov. Den må i høre folkens. Ja gør det faktisk lige nu. Jeg har virkelig haft den på hovedet hele dagen og udbrød og et tocifret antal gange "hast du ein problææææm?" i iskøen i dag :)


VI SES'RN FOLKENS!!! - måske på påskelejr?

At blive sluppet ud på græs

Så er foråret for alvor kommet til lille Danmark, og jeg så til min forbavselse adskillige gymnasieelever iført stroptop og shorts, da jeg asede op ad bakken til gymnasiet. Selv følte jeg mig vældig forårs-klædt i trekvart-bukser (jeg havde dog stadig vinterjakke og handsker på - man kan ikke være for forsigtig) Samfundsfagstimen blev tilbragt på maven på en dejlig varm bænk (mums!) og da fredag = kagedag (og ham, der skulle have kage med, syntes vi alle skulle have en pose gifler HVER), kunne det jo ikke blive bedre! Senere i dag, blev sæsonens første fodboldkamp i haven mod min lillebror afviklet, og jeg kunne vende derfra som sejrherre (10-6), for derefter at løbe en lille tur ind til byens centrum (også kaldet Damparken) Man løber altså bedre i fodbold-t-shirt og løbetight end 1000 løbejakker og joggingbukser. Da jeg kom tøffende ned i Damparken, troede jeg fejlagtigt, jeg var endt på Roskilde Festival, for græsplænen var OVERSÅET med gymnasieelever, der nød det gode vejr. Hvor der ikke var unge mennesker, var der øldåser, slikpapir og plasticposer, så festival er nok et meget rammende og beskrivende ord. Som prikken over i'et, kørte politiet da også diskret rundt i en patruljevogn på plænen (!)

I aften er der jo X-Factor-finale, der skal ses i selskab med LMU i min stue, så jeg har lovet mor at hjælpe med at støve af (som om LMU'ere kigger efter sådan noget *pfft*)

Ah...

Har moret mig kosteligt over Lillas liste med Ulla G-citater! Jeg fik aldrig fornøjelsen af at være til time hende, men citaterne kompenserer lidt for det. På undertegnedes skole går der en fortræffelig lærer under navnet Erik. Midaldrende (det lyder vildt gammelt, men reelt set er man jo midaldrende, når man er 40) og verliebt i stribede cardigans og laksefarvede skjorter. Han alene er skyld i, at der ikke er plads til notater i min kalender, fordi den ganske enkelt er proppet med citater af ham. Nedenunder har jeg skrevet nogle af disse citater som bevis på, at gymnasie-fysik/matematik-lærere ikke behøver at være støvede mænd over 70 år (men tro mig - dem findes der skam mange af):

"Man kan kende varulve på, at de aldrig har tøj på..."

"Og så faktoriserer vi til det SPRØJTER!"

"Så lukker I alle sammen øjnene og tænker på Tigerdyret."

(Kigger i sin taske): "Åh, nej.. nu har jeg glemt min hjerne igen!"

"Det var sjovere dengang Dronning Ingrid levede. Hun var kleptoman!"

"Vi skal have råd til at sende Villy Søvndal langt, langt væk!"

"Det oprindelige sprog er sønderjysk." (Ja... han siger noget)

"Hvis man står nede i Damparken, og smider sten efter... og smider BRØD efter ænderne..."

(Til uskyldigt offer i klassen, der havde mobilen fremme): "Du må lige gå af farmerdating et øjeblik. Hvis han vil noget, bliver han hængende... på traktoren..."

"Hvis jeg skulle myrde nogen, ville jeg da sørge for at samle alt mit DNA sammen... i skraldeposer!"

What a wonderful week!

da det var det rigtig nok sidste uge! og probs til de kære bøver, der gav den gas med en nice musical - ja jeg fik i hvert fald sangene på hovedet, så vellykket må det ha' været!
Kollektives var blær og en af lærerne på skolen, der nogle gange er med til kfs, kom og holdte en andagt/vidnesbyrd. DET VAR FOR VILDT!!! Jeg tror virkelig, at alle blev ramt af det han sagde.
ud over det, så chillede vi rigtig meget og det har jeg billeder af (også fra vadehavsturen kl. 1 om natten)

 jaaaaaa! så kom ikke og sig, at der ikke er SKRAAAAALD ÅÅÅÅÅ!!! i kfs!

Jeg har intet på hjerte...

...og derfor har jeg tænkt mig at springe over hvor gærdet er lavest, ved at smide nogle random billeder fra LME 10/11 (:

Bette and her spooky hand...

Åen er gået over sine breder...

Smukt *1 minuts stilhed*

Det var tider (:

Ah... kunne ikke lade være!

Får stadig våde mundvige ved tankerne om de små fantastiske kage-dimser med chokolade/nødde-halløj på :D Og jordbær-spidene...

Tedrikning

Foran mig på det sofabord, min far lavede i sløjd engang, står en hvid (det var den i hvert fald for nogle år siden) tekande og poserer... Solbær-te, mine damer og herrer, det ér vejen frem. For tiden er jeg kommet ind i en "jeg-skal-drikke-en-halv-kande-te-hver-aften"-rutine, og det er faktisk super godt. Hvis man ser bortset fra det faktum, at resten af aftnen (og natten!) går med at rende "ud å æ das".

På mandag har vi indsamlingsaften i LMU, så jeg har forsøgt at finde min kreative side frem og finde på noget til aftnens auktion. Resultatet blev rundt regnet 50 muffins (alm. chokolademuffins, krydder-æble-muffins og gulerods-fuldkorns-chokolademuffins) så nu krydser jeg fingre for at nogen vil byde på dem og hjælpe LMU's projekt!

Som Kathrine så smukt forklarede det, er der sket noget revolutionerende ah.. næsten... her på "Tha Blog", men jeg valgte altså at skrive i dag... for god ordens skyld ;) Ellers husker jeg det måske ikke :O Nå, men jeg vil se frem til forhåbentlig nogle flere, skønne indlæg her fra nogle af de sødeste mennesker i hele verden!

På søndag går det løs

Det er fredag i dag.. Futte burde udtømme sit hjerte på skrift, men vi ved jo alle sammen, at det ikke kommer til at ske.. Så i må nøjes med mig børnlille!
Egentligt synes jeg, at det er lidt træls med den her blog... For når jeg tager mig sammen til at skrive, så kan jeg så godt li det - og ikke mindst så elsker jeg, når nogen af de andre skriver. Det er så fedt at kunne følge lidt med i de andres liv, til trods for afstanden. Jeg savner jer ikke helt så meget og samtidig så savner jeg jer endnu mere! men nok om det...

Næste uge har vi Kollektiv med KFS... Det bliver helt sikkert mega spas, men jeg er lidt bange for at det går op i mafia og kage. Ikke at mafia ikke er godt, men jeg vil da mene at fordelen ved KFS er det kristne fællesskab midt i en ellers stresset hverdag - et sted hvor alle kan komme. Og alligevel sidder vi i en KFS, hvor langt over halvdelen har gået på denne blogs begyndelsessted og spørgsmålet "ka' du li din lærer?" er mere brugt end "hvordan går det med Jesus?". Det er ikke for at være et brokkehoved og placere mig selv på en piedestal, jeg er jo ikke bedre selv.. OVERHOVEDET! Jeg tror bare at alle har brug for at KFS er meget mere end en kageklub, vi ved måske bare ikke hvordan det skal være. Jeg snakkede med en anden fra KFS om det, og hun var meget enig med mig.. Vi må bare lægge det over i Guds hænder og be for gruppen!

Ellers går det godt og jeg har mig en titel "Revisor i Ribe LMU". Ja okay det er ret lame at være stolt over det, men jeg synes nu det er meget sjovt (: Der er ikke rigtigt noget arbejde i det kun et regnskab, der skal godkendes en gang i året (:

Og de søde bøver laver musical. Jeg håber de nyder det af hele hjertet, for lige pludselig så er det færdigt - ligesom efterskole.. Jeg tvivler nogle gange på, om jeg fik nok ud af det, men det tror jeg, at jeg gjorde! Tænk at jeg var så heldig at gå sammen med så mange søde og geniale mennesker! Da jeg besøgte Polly i weekenden (BTW mega fedt og tak for hygge Pau!!), nød jeg at være tilbage i vandte rammer, men jeg kan samtidig mærke at det ikke er mit sted længere. Der mangler ligesom de dersens helt helt langt ude crazy typer...

Det var vidst hvad jeg havde denne gang.. Jeg skriver nok inden så forhåbentlig længe igen (:

At nyde forårets komme

Snart er februar ovre, hvilket betyder at foråret er lige om hjørnet. Om det så ved det eller ej! Men der er mange små tegn på, at vinteren er passé, og har givet plads til vintergækker, pipfugle og gule erantisser. Det er da smukt. Til trods for, at det blæser en halv pelikan i det sønderjyske, besluttede jeg mig i dag for at få lidt frisk luft i form af en times og ti minutters løbetur. Normalt løber jeg aldrig med musik i ørerne, da jeg godt kan lide at lytte til de naturlige lyde, men i dag var anderledes - vinden var så larmende, at den irriterede mig. Så jeg lånte min søsters mp3, og fandt ud af, at ABBA ikke er helt dårligt at løbe til :) Jeg kom forbi en idyllisk gård med søer, dyr i indhegninger, kastanjeallé og alt det der. Pludselig fik jeg øje på en 5-6 kridhvide gæs og svaner, der vraltede frit omkring og hyggede sig. Og *kabooom* så var det pludselig forår. Ikke officielt, men dog var vinteren pludselig forbi. At de se de fugle småsnakke og svømme lidt rundt på en sø, var simpelt hen lykken. Aldrig har jeg været så glad for at se en flok gæs... Så venner, at I ved det: Foråret er på vej, find shortsene frem!

nej hvor er det onsdag

og nej hvor jeg dog bare hader at opdage det sidst på aftenen....
Nå men.... I øjeblikket er jeg i sandhed inde i en "nej hvor jeg savner efterskole" periode. det gør faktisk nærmest helt ondt nogle gange. jeg savner menneskerne, det kristne fællesskab, natteræn, lærerne, festerne, musical, skoven, valgfag og linjerne - ja jeg savner faktisk også køkkenets hårde fiskefilliter. men mest af alt savner jeg hverdagen. de små indfald. alt det der gjorde LME til verdens bedste sted. at køre i fakta, ligge på gangen, klippe hauges hår (første år), have vandkrig, bade i åen og på fodboldbanen, chille med ALT'erne ovre på langsiden i kor, lme om sommeren, sæbefodbold, mit område til rengøring, larm fra dagligstuen, samtaletoilet - ja jeg kunne blive ved i en evighed.

godt man skal derned i weekenden, men det bliver nu aldrig det samme... :(

Ferie!

Tiltrængt er ferien og mange er afleveringerne (se billede) Det hjælper heller ikke på det, at min "I-dag-laver-jeg-afleveringer-så-det-sprøjter"-dag blev ødelagt i går, da jeg var syg. Øv :( men med lidt god musik og en halvspist Twix skal det nok gå altsammen. Og udsigten til at skulle besøge Lilla på Fyn i morgen er også ganske opkvikkende! :D 

Og guess what? Denne skønhed er nu min!! Så skal jeg bare lære at spille på den... ;)

Lørdagen i billeder

Sammen med Karina og Signe agerede jeg i går serveringsdame til et kobberbryllup. 9 timers servering, opvask, oprydning, pjank og hygge!

Vi æder gæsternes rester. Græskarsuppe med muslinger, marineret torsk med bagt tomat, kyllingeroulade og pastinakflan med røget okse. Mums!

Den søde kok var så venlig at give os "kanterne". Der lå også kyllingeroulader på fadet, men Karina og Signe spiste dem alle, inden jeg nåede at tage billedet :P

"Due på selleripuré og porretarin." Fint skal det være... (duer er fremragende at lave dukketeater med...)

Vi hygger i køkkenet... (og ja, det ér cola, Signe drikker, men det var faktisk svært at fange hende i et øjeblik, hvor hun ikke sad og indtog stærkere drikke - hun skulle "lige smage det", hed det sig... :D)

Vores festmiddag. 

Desserten: Citrontrifli med chokoladekage og verdens bedste vaniljeis! Hold da op, mit liv er fuldendt efter at have smagt den...

*suk*

Eva Larsens store frugttærte. Det tager hundrede år at kære frugten!

Men vi hyggede os vældig møj'. Hav en god søndag (ja, havde jeg skrevet i går, kunne I jo ikke se billederne... derfor!)

2 uger...

Ja.. Som overskriften siger, så er det i dag to uger siden jeg bloggede. Hvad blev der af "jeg vil blogge hver uge fra nu af" er der helt sikkert nogen af jer, der tænker - hvis der rent faktisk stadig er nogen der læser med (gi lyd). Og ja.... jeg er en slab, men jeg synes faktisk, at jeg er okay undskyldt - vi var nemmerlig på introtur med 1.x i sidste uge. det var rigtig rigtig hyggeligt! Bette gik ind i en dør, vi så Simons Kvamms crazy frynse/militær outfit fra "Heksens Pissemand - Kispus" videoen (eller det lignede i hvert fald ret godt), pigerne fra klassen er helt vildt søde, jeg blev mokka forkølet og fandt ud af at fysik nok ikke er noget jeg gider studere på Uni. (:

Generelt synes jeg faktisk, at det meste er super rart i øjeblikket. Jeg føler virkelig, at jeg er kommet på den rigtige linje - noget jeg ellers var meget i tvivl om..

okay.. da jeg satte mig til at skrive tænkte jeg på en helt masse jeg kunne skrive om, men det er væk nu... jeg beklager meget børnlille. Men måske har jeg et kikset billede fra et eller andet liggende på min com. det var der ikke, men i stedet en godt minde:

Og hey... selvom der måske ikke er nogen, der læser med, så gør det mig faktisk rigtig glad at blogge lidt :D
-Kathrine

Winter Wonderland

Så kom den endelig, den længe ventede sne. Børn og voksne valfarter til samtlige bakker i Haderslev kommune, skobutikkerne har travlt og det er rent faktisk muligt at finde en plads til sin cykel på gymnasiet. Men det er også nu, jeg ærgrer mig en smule over at have valgt at gøre rent på en skole med 180 børn, der vader rundt i sne og sjap og slæber det med indenfor. Jeg kan slet ikke lade være med at kigge ud ad vinduet hele tiden og fascineres af de sneklædte marker - det er så smukt, og jeg kommer en lille bitte smule i julestemning! Kan ikke vente til næste jul... Her er lige nogle snebilleder, ganske vist ikke fra hvor jeg bor, men www.weheartit.com







Og så til noget helt andet, jeg er nemlig blevet helt varm på en film, jeg dog ikke har set endnu, nemlig "The hunger games". Jeg har set traileren og hørt om bøgerne, og selvom den slags (fantasy eller hvad det nu kaldes) ikke appellerer til mig, er jeg lidt nysgerrig... Det er jo heller ikke værst, at Taylor Swift synger et fantastisk soundtrack til filmen, vel? Det virker som en vildt god (og mærkelig) film, har nogen læst bøgerne? I så fald, kan de anbefales?

Har fundet en video HER med BÅDE trailer og soundtrack, det er lige til at få kuldegysninger af!

Et velfortjent hvil

For første gang i 7 timer kan jeg nu sætte mig godt tilbage i stolen og slappe af. Sammen med min lillesøster (og til dels min lillebror) brugte jeg halvdelen af dagen på at lave en 3 retters menú til bedsteforældre og forældre (en del af dere julegave) Det var vældig hyggeligt - og til tider stressende, men kl. 18, da gæsterne ankom, var alt fuldstændig parat, og vi kunne nye maden.

Forret: Små tærter i forme med porrer og bacon anrettet på kold basilikumssauce.

Hovedret: Ovnbagte, græske kartofler, krydret farsbrød, rødkålssalat med tranebær og ristede mandler, jordskoksalat med granatæblekerner, pærer og valnødder.

Dessert: Chokolade/is-lagkage pyntet med chokolade, frisk kiwi og Smarties.

Jeg ville gerne have indsat nogle billeder, men... det må vente :P Lige nu kan jeg næsten trille... På grund af gæsterne, må jeg vente til i morgen med at se Melodi Grand Prix :( Jeg kan slet ikke vente! Uf, hvor jeg glæder mig! ;D

HEY DET ER JO ONSDAG!

Det er det nemmerlig! Jeg har besluttet mig, at blogge hver eneste onsdag fra nu af, da den bedste måde at aktivere de andre må være skyldfølelse ;)
Problemet er bare, at jeg ikke just laver så meget. Eller en uge er nu gået i 1.x og jeg kan konkludere at:
1. Amanda og Bette er allerede blevet aaaaalt for gode venner. De har rottet sig sammen og mobber nu mig u afbrudt :(
2. Jeg er mega dårlig til det med nye mennesker... Men seriøst, de er jo skræmmende!
3. Hele 1.x er stræbere. Det gør mig glad!

derudover gør man sig vel visse observationer:
1. Stine fra vores klasse ligner Ib's crazy bornholmer friend Camælla Sloth på en prik. Seriøst, de er identiske!!
2. Kasper = Mourits, men den vej har bette været nede af lige her.
3. Jesper Bunk (billedkunstlærer, ergo endnu ikke min observation) = Stig Rossen.
4. Rasmus Friis (heller ikke mig. Det er faktisk alt for få jeg har opdaget) = Rasmus Bjerg.
5. Amanda (det er tilgengæld mig!) ligner Tvebak fra Brødrende Løvehjerte.
det var vidst det i denne omgang.

- JA, jeg går og drømmer om at blive hende, der ligger random billeder ud i indlæggene :D

Kathrine
p.s. Frode og Kees fik smæk i Bezzerwizzer (igen) i weekenden :D

Stress stress stress

Dette bliver skrevet med lynets hast, da jeg om små 20 minutter skal til pyjamasparty sammen med 5 søde piger fra HaKa. Det er ikke dårligt! Vores hønsebestand er nu blevet større, da far ville kompensere for de to nu afdøde haner (RIP), og derfor købe 1 ny hane og 3 nye høns. Hele familien stod op klokken lidt i otte, for at overvære "sammenføringen" af de gamle og de nye høns. De nye høns var i 2 papkasser, hvori de havde tilbragt natten, og med den første kasse gik det helt fredeligt og roligt. Fra den anden kasse kom der ikke den mindste lille lyd, og vi begyndte at blive bange for, om de var døde. Far løftede forsigtigt låget - og fik en desperat, flaksende og hakkende bunker sorte fjer (hanen) op i ansigtet. Hele familien fortrak til det bagerste af rummet, og kunne følge fars tyrefægter-agtige manøvre for at indfange hanen i et tæppe. Jeg fik det på film, så nu er underholdningen til søvbrylluppet reddet! Men ind i gården kom den, og ikke nok med det, der skete noget vidunderligt i dag <3

Før troede jeg Esmeralda havde lagt et æg, men det viste sig at være en af de andre høns, der bare havde lagt et lille et. MEN i dag skete det... Hun lå i redekassen flere timer, og resultatet blev et lillebitte nuttet æg (der var endda blod på, så "fødslen" må have været hård. Jeg er så stolt af hende!

det der skole.....

Sådan! I dag afsluttede vi det 1. semester på gym. Det skulle gøres med stil, ergo vi skulle til eksamen........ i nv....... Men alt gik godt og jeg er nu indehaver af de to første karakterer på eksamensbeviset - de tæller godt nok ikke rigtig med i noget, men alligevel.

Nu, hvor grundforløbet er færdigt, skal vi i nye klasser. 1.x i morgen tidlig (dvs. 9.45 OOH YEAH). Jeg håber virkelig at det bliver godt, men ellers har jeg Bette på min ene side og Amanda (cool type fra 1.f) på min anden :D.

Ellers laver jeg ikke så møg.  Eller dvs. i går havde Obberhanne (Johanne/Jytte) fødselsdag. Hendes mor havde arrangeret surprise gilde for hende, så vi var rigtig til fødselsdag med boller og varm kakao. Mmmmmh! Hyggelig fødselsdag med LME godtfolk fra Syd og Sønderjylland :D Dog failede jeg ret voldsomt som ordfører i mafia -ja jeg er distræt :(
rart billede fra et eller andet random:

Billedet er faktisk ingen gang random -det er vis og bette's toilet til dreng/pigebesøg på LME :D

post juleferie

åååååh jeg kommer mig aldrig over juleferien igen... Jeg følte mig endda nødsaget til at pjække fra første blok i morges, nok også behjulpet af at jeg skulle ha friblok i anden blok, så faktum blev at jeg skulle møde klokken 12.10 til 1½ blok ... <---- gav det der mening?!??!?!?
men jeg har bare fået vendt mig til at gå sent i seng og sove læææænge, ta på arbejde, tage hjem og gå sent i seng og så sove længe igen... kæft det er dumt..

Jeg tror jeg bliver nødt til at være lidt frisk til AP/latin-test i morgen, så jeg spiser dig lige af med et visdomsord:

At tage folk på ordet

Så er jeg lige kommet hjem fra en hyggelig børnepasning (aka Karina Jensen), og kan se frem til en lørdag aften med ingen mindre end min lillesøster. Hvis ingen har prøvet det, bliver I simpelt hen nødt til det her.. Som I sikkert ved, sender Ramasjang et eller andet "vi sover"-halløj hele natten. Det er så sjovt at stene! Karina og jeg så en halv time i går, og det er underholdning på højt plan. Bortset fra at de prutter ekstremt meget i søvne...

Som sagt er jeg alene hjemme med min søster, min mor havde været så venlig at tage kylling op fra fryseren, og her i huset er jeg mester i at krydre kylling! Jeg spurgte min søster, hvad vi skulle krydre den med, og hun kom med standardsvaret for tiden: "Alt!" Hvad hun ikke vidste, var, at det lige var, hvad jeg havde i sinde at gøre... *gnæg gnæg* Jeg tømte krydderiskabet, og min lillesøster så forfærdet til, mens jeg dekorerede kyllingebrysterne med kina-radise-smøreost, citronpeber, paprika, oregano, chili, hvidløgssalt, peber, salt, italiensk kryddersalt, herbes de Provence, timian, merian, kardemomme og karry. Hun sagde dog stop ved vaniljesukkeret... Øv også

Så fik jeg tid...

Føler mig godt undskyldt, at jeg ikke skrev i lørdags, og nu får I så det lidt forsinkede indlæg. Dette nytår har uden tvivl været mit 17 år lange livs bedste! At fejre det i selskab med et halvt hundrede dejlige LME'ere - så gøres det ikke bedre. Sikke'n fest... Selv om jeg bestemt ikke var den, der sov mindst, var jeg dog ganske træt på hjemrejsen. Den stakkels mand, der sad sammen med Mirjam, Heidi, Karina og jeg lod heller ikke til at være i strålende humør, jeg turde ikke sige et ord af skræk for hvad han ville gøre, for han så hele tiden mistroisk på os og med himmelvendte øjne. Jeg kan høre hans tanker: "Teenager-piger. Jeg håber den her rejse går hurtigt. Hvis bare de kunne holde k***."

Men hjem kom jeg, til en familie, der havde savnet mig, og en lillebror, der i løbet af de tre dage jeg var væk, pludselig var blevet meget mere voksen. Ved aftensmaden hev han op i sit ærme, lugtede til sin armhule, og udbrød lykkeligt: "Nu lugter jeg endelig af mand!" Der røg min appetit...

Vil lige sige til alle de personer, der har læst min julekalender her i december måned, at der inden for ikke så lang tid kommer en opfølgende mail til jer, så tjek lige mail i løbet af den næste uge, ikke?? Mange tak :D