lørdag den 7. januar 2012

At tage folk på ordet

Så er jeg lige kommet hjem fra en hyggelig børnepasning (aka Karina Jensen), og kan se frem til en lørdag aften med ingen mindre end min lillesøster. Hvis ingen har prøvet det, bliver I simpelt hen nødt til det her.. Som I sikkert ved, sender Ramasjang et eller andet "vi sover"-halløj hele natten. Det er så sjovt at stene! Karina og jeg så en halv time i går, og det er underholdning på højt plan. Bortset fra at de prutter ekstremt meget i søvne...

Som sagt er jeg alene hjemme med min søster, min mor havde været så venlig at tage kylling op fra fryseren, og her i huset er jeg mester i at krydre kylling! Jeg spurgte min søster, hvad vi skulle krydre den med, og hun kom med standardsvaret for tiden: "Alt!" Hvad hun ikke vidste, var, at det lige var, hvad jeg havde i sinde at gøre... *gnæg gnæg* Jeg tømte krydderiskabet, og min lillesøster så forfærdet til, mens jeg dekorerede kyllingebrysterne med kina-radise-smøreost, citronpeber, paprika, oregano, chili, hvidløgssalt, peber, salt, italiensk kryddersalt, herbes de Provence, timian, merian, kardemomme og karry. Hun sagde dog stop ved vaniljesukkeret... Øv også

Ingen kommentarer:

Send en kommentar