tirsdag den 3. januar 2012

Så fik jeg tid...

Føler mig godt undskyldt, at jeg ikke skrev i lørdags, og nu får I så det lidt forsinkede indlæg. Dette nytår har uden tvivl været mit 17 år lange livs bedste! At fejre det i selskab med et halvt hundrede dejlige LME'ere - så gøres det ikke bedre. Sikke'n fest... Selv om jeg bestemt ikke var den, der sov mindst, var jeg dog ganske træt på hjemrejsen. Den stakkels mand, der sad sammen med Mirjam, Heidi, Karina og jeg lod heller ikke til at være i strålende humør, jeg turde ikke sige et ord af skræk for hvad han ville gøre, for han så hele tiden mistroisk på os og med himmelvendte øjne. Jeg kan høre hans tanker: "Teenager-piger. Jeg håber den her rejse går hurtigt. Hvis bare de kunne holde k***."

Men hjem kom jeg, til en familie, der havde savnet mig, og en lillebror, der i løbet af de tre dage jeg var væk, pludselig var blevet meget mere voksen. Ved aftensmaden hev han op i sit ærme, lugtede til sin armhule, og udbrød lykkeligt: "Nu lugter jeg endelig af mand!" Der røg min appetit...

Vil lige sige til alle de personer, der har læst min julekalender her i december måned, at der inden for ikke så lang tid kommer en opfølgende mail til jer, så tjek lige mail i løbet af den næste uge, ikke?? Mange tak :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar