tirsdag den 27. marts 2012

Yoga og spansk ballade

I morges tog det usædvanligt lang tid at stå op, normalt har jeg en politik om, at jeg skal være oppe, inden 8 sekunder efter at mit vækkeur har ringet. 8 er ligesom det magiske tal... Anyway, I dag vågnede jeg først, da jeg pludselig befandt mig på en orange yogamåtte med benene i vejret i en af skolens gymnastiksale. Yoga og mig er langt fra gode venner, min smidighed ligger på niveau med en lygtepæl og min balance er endnu mere elendig. Jeg har hørt noget om, at man bliver stivlemmet af at løbe, så det giver jeg lidt skylden. Jeg sørgede for at placere min måtte bagerst i lokalet, og derfra kunne jeg mismodigt se de andre stritte med benene i en 90 graders vinkel, mens min dårligt nok nåede de 30.


Nok om det, sagen er den, at det europæiske melodi grand prix nærmer sig med hastige skridt, og jeg glæder mig! Er allerede begyndt at høre sangene, og er indtil videre okay tilfreds. Spaniens sang er altid den første jeg hører (mit andet fædreland, som min ærede fader kalder det) og Spaniens bud i år er blevet en ørehænger for mig. En vaskeægte ballade med høje toner, en kraftig stemme, opbyggende musik og minus kæmpe show omkring sangeren. Videoen er ovenover denne tekst ;) Hør den! Og elsk den! (Jeg garanterer ikke det er alles smag)

fredag den 23. marts 2012

for jeg er hip!

Meget er sket på det sidste

1. Jeg har chillet med Johanne og Bette
- sidste fredag kogte vi rundt, da Johanne havde lånt en bil. Det hele var yderst specielt, men altså meget sjovt og vi hyggede os da meget.
2. Jeg har fået mig et sommerferiejob
- Jeg skal til sommer (under høsten) spendere det meste at mine vågne timer i Skærbæk for at tage kornprøver. Det bliver hårdt, men jeg glæder mig.
3. Jeg har spist Go'daw vaffel
- Ja det har jeg nemlig. I Ribe er der det her helt fantastiske koncept kaldet en Go'daw vaffel. Det er 3 kugler, softice og guf for en flad 12 krone. Godt nok skal man stå i kø i det der minder om en time, men det er nu meget hyggeligt, når det er sammen med nogle rare x'ere i solskin. Vi havde fået lov til at gå der ned i tysktimen, hvis vi lovede, at vi snakkede tysk. Det gik da også fint i de første fem minutter, men derefter var det ligesom lidt tamt. Dog var det meget underholdende at blive undervist i dobbeltstyrende præpositioner midt i køen.
4. Jeg er blevet klippet
-True that. En pagefritz sidder nu på mit hoved og jeg er ganske tilfreds med det :). I går til LMU opdagede Bette slet ikke noget, selvom hun sad og kiggede mig lige i øjnene. Meget distræt kan man vist roligt kalde hende
5. Jeg skal med familien til Toscana til sommer.
- jeps Toscana er målet og vi skal bo uden for Firenze. Jeg var lidt skeptisk over for det sted vi skal bo's køkken, men mors kommentar til det problem var, at vi da bare kunne spise ude. Jamen fair nok da!
6. Jeg har hørt hipstersangen 1000 gange
- OOOOH YEAH!! Den er fra sådan noget satire på tv2 zulu og den er seriøst sjov. Den må i høre folkens. Ja gør det faktisk lige nu. Jeg har virkelig haft den på hovedet hele dagen og udbrød og et tocifret antal gange "hast du ein problææææm?" i iskøen i dag :)


VI SES'RN FOLKENS!!! - måske på påskelejr?

At blive sluppet ud på græs

Så er foråret for alvor kommet til lille Danmark, og jeg så til min forbavselse adskillige gymnasieelever iført stroptop og shorts, da jeg asede op ad bakken til gymnasiet. Selv følte jeg mig vældig forårs-klædt i trekvart-bukser (jeg havde dog stadig vinterjakke og handsker på - man kan ikke være for forsigtig) Samfundsfagstimen blev tilbragt på maven på en dejlig varm bænk (mums!) og da fredag = kagedag (og ham, der skulle have kage med, syntes vi alle skulle have en pose gifler HVER), kunne det jo ikke blive bedre! Senere i dag, blev sæsonens første fodboldkamp i haven mod min lillebror afviklet, og jeg kunne vende derfra som sejrherre (10-6), for derefter at løbe en lille tur ind til byens centrum (også kaldet Damparken) Man løber altså bedre i fodbold-t-shirt og løbetight end 1000 løbejakker og joggingbukser. Da jeg kom tøffende ned i Damparken, troede jeg fejlagtigt, jeg var endt på Roskilde Festival, for græsplænen var OVERSÅET med gymnasieelever, der nød det gode vejr. Hvor der ikke var unge mennesker, var der øldåser, slikpapir og plasticposer, så festival er nok et meget rammende og beskrivende ord. Som prikken over i'et, kørte politiet da også diskret rundt i en patruljevogn på plænen (!)

I aften er der jo X-Factor-finale, der skal ses i selskab med LMU i min stue, så jeg har lovet mor at hjælpe med at støve af (som om LMU'ere kigger efter sådan noget *pfft*)

tirsdag den 20. marts 2012

Ah...

Har moret mig kosteligt over Lillas liste med Ulla G-citater! Jeg fik aldrig fornøjelsen af at være til time hende, men citaterne kompenserer lidt for det. På undertegnedes skole går der en fortræffelig lærer under navnet Erik. Midaldrende (det lyder vildt gammelt, men reelt set er man jo midaldrende, når man er 40) og verliebt i stribede cardigans og laksefarvede skjorter. Han alene er skyld i, at der ikke er plads til notater i min kalender, fordi den ganske enkelt er proppet med citater af ham. Nedenunder har jeg skrevet nogle af disse citater som bevis på, at gymnasie-fysik/matematik-lærere ikke behøver at være støvede mænd over 70 år (men tro mig - dem findes der skam mange af):

"Man kan kende varulve på, at de aldrig har tøj på..."

"Og så faktoriserer vi til det SPRØJTER!"

"Så lukker I alle sammen øjnene og tænker på Tigerdyret."

(Kigger i sin taske): "Åh, nej.. nu har jeg glemt min hjerne igen!"

"Det var sjovere dengang Dronning Ingrid levede. Hun var kleptoman!"

"Vi skal have råd til at sende Villy Søvndal langt, langt væk!"

"Det oprindelige sprog er sønderjysk." (Ja... han siger noget)

"Hvis man står nede i Damparken, og smider sten efter... og smider BRØD efter ænderne..."

(Til uskyldigt offer i klassen, der havde mobilen fremme): "Du må lige gå af farmerdating et øjeblik. Hvis han vil noget, bliver han hængende... på traktoren..."

"Hvis jeg skulle myrde nogen, ville jeg da sørge for at samle alt mit DNA sammen... i skraldeposer!"

onsdag den 14. marts 2012

What a wonderful week!

da det var det rigtig nok sidste uge! og probs til de kære bøver, der gav den gas med en nice musical - ja jeg fik i hvert fald sangene på hovedet, så vellykket må det ha' været!
Kollektives var blær og en af lærerne på skolen, der nogle gange er med til kfs, kom og holdte en andagt/vidnesbyrd. DET VAR FOR VILDT!!! Jeg tror virkelig, at alle blev ramt af det han sagde.
ud over det, så chillede vi rigtig meget og det har jeg billeder af (også fra vadehavsturen kl. 1 om natten)
 jaaaaaa! så kom ikke og sig, at der ikke er SKRAAAAALD ÅÅÅÅÅ!!! i kfs!

lørdag den 10. marts 2012

Jeg har intet på hjerte...

...og derfor har jeg tænkt mig at springe over hvor gærdet er lavest, ved at smide nogle random billeder fra LME 10/11 (:



Bette and her spooky hand...


Åen er gået over sine breder...


Smukt *1 minuts stilhed*


Det var tider (:


Ah... kunne ikke lade være!


Får stadig våde mundvige ved tankerne om de små fantastiske kage-dimser med chokolade/nødde-halløj på :D Og jordbær-spidene...

lørdag den 3. marts 2012

Tedrikning

Foran mig på det sofabord, min far lavede i sløjd engang, står en hvid (det var den i hvert fald for nogle år siden) tekande og poserer... Solbær-te, mine damer og herrer, det ér vejen frem. For tiden er jeg kommet ind i en "jeg-skal-drikke-en-halv-kande-te-hver-aften"-rutine, og det er faktisk super godt. Hvis man ser bortset fra det faktum, at resten af aftnen (og natten!) går med at rende "ud å æ das".

På mandag har vi indsamlingsaften i LMU, så jeg har forsøgt at finde min kreative side frem og finde på noget til aftnens auktion. Resultatet blev rundt regnet 50 muffins (alm. chokolademuffins, krydder-æble-muffins og gulerods-fuldkorns-chokolademuffins) så nu krydser jeg fingre for at nogen vil byde på dem og hjælpe LMU's projekt!


Som Kathrine så smukt forklarede det, er der sket noget revolutionerende ah.. næsten... her på "Tha Blog", men jeg valgte altså at skrive i dag... for god ordens skyld ;) Ellers husker jeg det måske ikke :O Nå, men jeg vil se frem til forhåbentlig nogle flere, skønne indlæg her fra nogle af de sødeste mennesker i hele verden!

fredag den 2. marts 2012

På søndag går det løs

Det er fredag i dag.. Futte burde udtømme sit hjerte på skrift, men vi ved jo alle sammen, at det ikke kommer til at ske.. Så i må nøjes med mig børnlille!
Egentligt synes jeg, at det er lidt træls med den her blog... For når jeg tager mig sammen til at skrive, så kan jeg så godt li det - og ikke mindst så elsker jeg, når nogen af de andre skriver. Det er så fedt at kunne følge lidt med i de andres liv, til trods for afstanden. Jeg savner jer ikke helt så meget og samtidig så savner jeg jer endnu mere! men nok om det...

Næste uge har vi Kollektiv med KFS... Det bliver helt sikkert mega spas, men jeg er lidt bange for at det går op i mafia og kage. Ikke at mafia ikke er godt, men jeg vil da mene at fordelen ved KFS er det kristne fællesskab midt i en ellers stresset hverdag - et sted hvor alle kan komme. Og alligevel sidder vi i en KFS, hvor langt over halvdelen har gået på denne blogs begyndelsessted og spørgsmålet "ka' du li din lærer?" er mere brugt end "hvordan går det med Jesus?". Det er ikke for at være et brokkehoved og placere mig selv på en piedestal, jeg er jo ikke bedre selv.. OVERHOVEDET! Jeg tror bare at alle har brug for at KFS er meget mere end en kageklub, vi ved måske bare ikke hvordan det skal være. Jeg snakkede med en anden fra KFS om det, og hun var meget enig med mig.. Vi må bare lægge det over i Guds hænder og be for gruppen!

Ellers går det godt og jeg har mig en titel "Revisor i Ribe LMU". Ja okay det er ret lame at være stolt over det, men jeg synes nu det er meget sjovt (: Der er ikke rigtigt noget arbejde i det kun et regnskab, der skal godkendes en gang i året (:

Og de søde bøver laver musical. Jeg håber de nyder det af hele hjertet, for lige pludselig så er det færdigt - ligesom efterskole.. Jeg tvivler nogle gange på, om jeg fik nok ud af det, men det tror jeg, at jeg gjorde! Tænk at jeg var så heldig at gå sammen med så mange søde og geniale mennesker! Da jeg besøgte Polly i weekenden (BTW mega fedt og tak for hygge Pau!!), nød jeg at være tilbage i vandte rammer, men jeg kan samtidig mærke at det ikke er mit sted længere. Der mangler ligesom de dersens helt helt langt ude crazy typer...

Det var vidst hvad jeg havde denne gang.. Jeg skriver nok inden så forhåbentlig længe igen (: