lørdag den 7. april 2012

Pyha, endelig fandt jeg frem til, hvordan man skriver et indlæg (blogger har på min computer lavet designet helt om - ganske forvirrende!) Så er påskeferien ved at være ved enden, meeen der er dog nogle dage endnu, og for mit vedkommende ikke mindre end 8 (Dansk/historie-opgave længe leve!!!) Hvor har det dog bare været en helt aldeles dejlig påskelejr, og jeg skal 100% med næste år! Mens jeg var på lejren, kom jeg i tanke om en helt masse ting, jeg skulle huske at skrive om - men min hjerne har sorteret disse tanker fra, og derfor... Det sker faktisk ret tit, det med at min hjerne "smider tanker ud". Som fx den ene aften på påskelejr, hvor jeg OVERHOVEDET ikke kunne huske min pinkode til min telefon. Jeg var helt blank :O Men dum nok til at gætte 3 gange, så der var et styks låst mobil... At koden pludselig ploppede op i min hukommelse 10 minutter efter, gjorde bare det hele værre. Jeg ville gerne indsætte et billede af min gajolæske med karse, der står i vindueskarmen, men mit kamera er blevet væk! Så I må vente (hvis karsen kan holde sig) Jeg er i færd med at lave et indendørs mini-drivhus, og sammen med karsen står skam også en urtepotte med de sødeste persillespirer, ih, jeg føler mig helt huslig!!

I går fandt jeg denne sang, og havde gåsehud hele vejen igennem den. Sikke en smuk blanding; 3 skønne stemmer, børnekor, VIDUNDERLIGE balkjoler, kæmpe orkester og en verdens skønneste fodboldsang (gær hvilken der er tale om) Gør jer selv den tjeneste at høre sangen, og mærk hårene rejse sig på ryggen (ad...) I hvert fald på armene så!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar