fredag den 24. august 2012

2/3 tilbage

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at den dejligt lange sommerferie er passé og et nyt (skole)liv er begyndt... De (læs: altvidende 3. g'ere) mener jo, at 2. g. er det hårdeste år på gymnasiet, så nu får vi se. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret, men pyt. What doesn't kill you makes you stronger - eller noget i den stil. Vi fik årsprøver tilbage, hvilket bragte mig to gode overraskelser.
1) KUN 7 KOMMAFEJL I DANSKSTILEN!! JEG HAVDE 37 SIDSTE GANG (Jeg var så lykkelig, at mit hjerte 100 % overskred makspulsen)
2) Jeg fik 57 point i engelsk grammatik-test ud af 55 mulige. Har altid drømt om at få mere end 100% rigtige ;)

Til familiens store fryd, modtog min far en kurv fra sin chef som tak for at "have passet telefonen i sommerferien", og denne kurv har vi så lige taget hul på. Jeg søgte på Google efter et billede af "Spanske mandler vendt i hvid chokolade og lakridspulver", og det, der var tættest på at ligne de små lækkerbiskner i kurven, var dette:


Nej, okay, det ser måske ikke appetitligt ud, men JEG HAR ALDRIG SMAGT NOGET BEDRE. (Bortset fra frossen mango, Superflyers-is, fetaost, kogt hvidkål og alle mine andre MANGE livretter) 

Jeg syntes virkelig ikke, I skulle gå glip af at se himmerigsmundfulden, så her kommer et webcambillede i fantastisk (læs: middelmådig) kvalitet:



Spansk mandel i hvid chokolade og lakridspulver feat. min historiebog, så det ligner, jeg laver noget


Se - nu har jeg taget en bid



tirsdag den 7. august 2012

Guide til 3-retters menú

Det er ved at være en tradition for ich og mine søskende at kreere en 3 retters menú for hvem det kunne være - i dette tilfælde min mors forældre. Her er nogle billeder af maden, ønskes opskrifterne, så skriv :D

Forret: Kold agurkesuppe med brød

Advarsel: Denne opskrift ønskes ikke! Med stor forundring så jeg mine bedsteforældre skovle suppen i sig (flere portioner endda!!) mens jeg selv sad og var ved at kløjs i den. Nej, den smagte bare desværre ikke godt, mest som flydende tzatziki.


Hovedret: Hamburgerryg med ovnstegte rodfrugter (kartofler, gulerødder og pastinakker) samt citrussalat med mynte og bulgursalat.

Namme namme!! Det smagte super lækkert...

I bulgursalaten: Bulgur, friskhakket persille, pinjekerner, abrikoser, olie, krydderier


Citrussalat med mynte ses nedenunder, er lidt stolt af resultatet, det smagte vildt godt!! Appelsiner, røde grapefrugter, limefrugter, lidt flydende honning og frisk mynte


 Dessert: Pærer med anis og is

 Lækker, men lidt speciel dessert, måske fordi jeg ikke var nærig med anis'ene og puttede 4 gange så mange i, som opskriften angav... Jeg kogte pærerne i solbærsaft med hele anis og lod dem stå i gryden ca. ½ time. Det smagte af jul :)



Så hvis du står og har lyst til at overraske forældre eller andre med en 3 retters menú, er forslaget hermed givet videre (men lav ikke agurkesuppen, medmindre dine gæster er ALTædende!!)

mandag den 6. august 2012

Memoires fra min tidlige barndom # 1

Snegle her, der og alle vegne. Jeg har lavet en teori, så hold godt fast: Snegle er som bekendt BÅDE transvestitter, hermafroditter OG kannibaler - derfor kan de umuligt have været i Paradisets Have sammen med Adam og Eva, det er de simpelt hen for syndige til. (At de så måske er blevet 'syndige' EFTER syndefaldet tager jeg ikke hensyn til) Så sneglen er opstået på mystisk vis og ender sikkert med at overtage hele jorden. vær på vagt, mine damer og herrer.

En lille anekdote (!): Da jeg var barn... (nu begynder jeg at ligne min far for meget, uhada) Lad os bare sige: Da jeg var lidt yngre... gik jeg altid på 'sneglejagt' med min far. Redskaber: Rød snegle-spand, rusten snegle-skovl og en cola til mig. Jagten gik ud på, at jeg gik og udpegede for far, hvor de små bæster befandt sig, så han kunne samle dem op med den rustne snegle-skovl og komme dem i den røde snegle-spand. Når vi havde været hele haven rundt efter ca. en time, var det mit job at sørge for, at sneglene blev i spanden, mens far hentede kogende vand. Altså gav jeg dem en med skovlen hvis de forsøgte at undslippe. (Det havde jeg ALDRIG turdet i dag!!!) Så kom far med vandet og jeg nød at se uhyrerne splatte ud og dø. End of story. 

I går gjorde vi noget lignende, kom op på over 200 snegle!! Min opgave gik ud på at gå fra snegl til snegl, drysse lidt salt på dem og opleve deres lidelser og krumninger med stor velbehag, inden far kom og samlede dem op. Små hjerner, store fornøjelser...