En lille anekdote (!): Da jeg var barn... (nu begynder jeg at ligne min far for meget, uhada) Lad os bare sige: Da jeg var lidt yngre... gik jeg altid på 'sneglejagt' med min far. Redskaber: Rød snegle-spand, rusten snegle-skovl og en cola til mig. Jagten gik ud på, at jeg gik og udpegede for far, hvor de små bæster befandt sig, så han kunne samle dem op med den rustne snegle-skovl og komme dem i den røde snegle-spand. Når vi havde været hele haven rundt efter ca. en time, var det mit job at sørge for, at sneglene blev i spanden, mens far hentede kogende vand. Altså gav jeg dem en med skovlen hvis de forsøgte at undslippe. (Det havde jeg ALDRIG turdet i dag!!!) Så kom far med vandet og jeg nød at se uhyrerne splatte ud og dø. End of story.
I går gjorde vi noget lignende, kom op på over 200 snegle!! Min opgave gik ud på at gå fra snegl til snegl, drysse lidt salt på dem og opleve deres lidelser og krumninger med stor velbehag, inden far kom og samlede dem op. Små hjerner, store fornøjelser...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar