Blod, sved og tårer

Vesterskovsløbet (Haderslevs ultimative motionsløb) ligger lige om hjørnet, og i den anledning har 2.g-idrætsklassen arrangeret fælles løbetræning for deltagerne. Der er 3 distancer, 5,7 km, 10 km og 21,1 km. Jeg har skrevet mig på til det sidste, en halvmaraton (da da daaaaam). I dag skulle det fælles (men frivillige) løbetræning så gå i gang, og jeg havde planlagt at møde op. Lad os lige lave et parallelt spor med hvad jeg TROEDE der ville ske, og hvad der SKETE:

TROEDE: Okay, det bliver sikkert vildt hygge, måske bliver vi omkring 20 mand...
SKETE: No way... vi er fire INKLUSIVE mig
TROEDE: Der er sikkert folk i alle distancer, så... jeg er nok ikke den dårligste
SKETE: Okay... de skal ALLE løbe en halvmaraton og ser toptrænede ud!
TROEDE: Uh! Jeg har løbet en halvmaraton før (lidt over 2 timer), det må da gøre mig lidt erfaren...
SKETE: Nåe... de har OGSÅ løbet halvmaraton før... på 1 time og 40 minutter... :/ Hvad har jeg rodet mig ud i??

Så der stod jeg sammen med to af gymnasiets hårdeste løberdrenge samt en pige, der BÅDE løber selv, i løbeklub OG orienteringsløb. Alle sammen 2. g'ere. Jeg var dødsens... "Vi løber 5 km." lød det, fra ham, der styrede showet, og jeg åndede lettet op. 5 km. er ingen sag. MEN I DET TEMPO!!! GIIISP!! Den sidste kilometer måtte jeg bide i det pinligt sure æble og indrømme, at jeg ikke kunne følge med mere og måtte sakke bagud. Endnu mere pinligt var det, at "show-styrer" dryssede ned til mig for at "samle mig op", jeg prustede og stønnede, han snakkede bare løs og kom med opmuntrende sætninger. *pfttt!!* Ikke nok med at træningen var slut der, nej "vi tager lige 20 sek. spurt, 10 sek. gå x 8" på atletikbanen. Behøver jeg sige, at jeg var ½ runde bag de andre, da vi sluttede!? Og til sidst 3 runder i "moderat tempo".. Right... Tror jeg springer over på onsdag, for det... var... pinligt...

Sig ikke ordet

Om intet mindre end en uge, skal min søster konfirmeres, og da jeg så mit snit til at kaste et blik på indkøbssedlen, var det før, der måtte ringes 112 og gives hjertemassage. Under den ellers så uskyldige overskrift "Broccolisalat", mellem rødløg og solsikkekerner, stod ordet "Miracle Wip". Jeg mærke blodet fryse til is helt ud i tåspidserne og stod et øjeblik rådvild og håbede på, at det kun var en drøm. En ond én af slagsen. Men nej... det var den barske sandhed. Jeg fandt skrækslagen min mor, og spurgte om det ikke var en fejl, at dette frygtelige ord havde sneget sig med, men det nægtede hun. Næh, nej, der skulle bruges MW (bruger fra nu af denne forkortelse, da jeg får myrekryb af at skrive navnet) til opskriften. Nu er det sådan, at MW og mig er ærkefjender (NÆSTEN mere end mig og remoulade - og SÅ er det slemt!!) Synet af MW giver mig voldsom kvalme, og jeg begynder nærmest at ryste over hele kroppen. Hvilken galning opfandt dette klistrede, klamme stads, og proppede det derefter i et glas, der ligner babymad (vel at mærke når det HAR været i lille babys mave og er blevet kastet op igen) Og jeg som elsker broccolisalat :'( Hvor ér det sørgeligt... Man kunne lige så godt klaske en gang hvid maling eller træbeskyttelse i salaten.

(Jeg er Danmarksmester i emneskift, og vil nu gøre brug af dette): På min egen blog giver jeg i disse dage op til Europæisk Melodi Grand Prix 2012 et lille resumé af diverse sange, så tag et kig forbi, det ville være skøønt :D

Pyha, endelig fandt jeg frem til, hvordan man skriver et indlæg (blogger har på min computer lavet designet helt om - ganske forvirrende!) Så er påskeferien ved at være ved enden, meeen der er dog nogle dage endnu, og for mit vedkommende ikke mindre end 8 (Dansk/historie-opgave længe leve!!!) Hvor har det dog bare været en helt aldeles dejlig påskelejr, og jeg skal 100% med næste år! Mens jeg var på lejren, kom jeg i tanke om en helt masse ting, jeg skulle huske at skrive om - men min hjerne har sorteret disse tanker fra, og derfor... Det sker faktisk ret tit, det med at min hjerne "smider tanker ud". Som fx den ene aften på påskelejr, hvor jeg OVERHOVEDET ikke kunne huske min pinkode til min telefon. Jeg var helt blank :O Men dum nok til at gætte 3 gange, så der var et styks låst mobil... At koden pludselig ploppede op i min hukommelse 10 minutter efter, gjorde bare det hele værre. Jeg ville gerne indsætte et billede af min gajolæske med karse, der står i vindueskarmen, men mit kamera er blevet væk! Så I må vente (hvis karsen kan holde sig) Jeg er i færd med at lave et indendørs mini-drivhus, og sammen med karsen står skam også en urtepotte med de sødeste persillespirer, ih, jeg føler mig helt huslig!!

I går fandt jeg denne sang, og havde gåsehud hele vejen igennem den. Sikke en smuk blanding; 3 skønne stemmer, børnekor, VIDUNDERLIGE balkjoler, kæmpe orkester og en verdens skønneste fodboldsang (gær hvilken der er tale om) Gør jer selv den tjeneste at høre sangen, og mærk hårene rejse sig på ryggen (ad...) I hvert fald på armene så!