lørdag den 22. oktober 2011

Hvad har Fyn og Sverige til fælles?

(Folk holder nok efterårsferie, hva´? Ingen indlæg siden i søndags *tsk tsk*)

I går fik jeg en underlig følelse. Svimmelhed og hallucinationer. Åndedrætsbesvær og filmren for øjnene. Hjertebanken og svedige håndflader. Mit første besøg i IKEA. Jeg vandrede rundt på en lyserød sky, og flere gange måtte jeg gå rundt om mig selv en fire-fem gange, for at orientere mig. For nøj, hvor jeg elsker IKEA. Jeg var så parat til at flytte hjemmefra med det vuns (hvis der lige havde været adskillige tusinde kroner flere på bankkontoen) Og de priser!! Jeg måtte begrænse mit indkøb, selvom jeg flere gange var fristet til at købe TOTALT ubrugelige ting som fx gardinstænger og grå keramikskåle alene af den grund, at man næsten kunne spare penge ved at købe dem. Men ak, nej, jeg endte med kun at købe et par lyseblå hjemmesko (5 kroner! Hvad gi'r I mig??!) Og så nakkede jeg en ordentlig stak af de der gratis IKEA-blyanter! Hæ! :D

Hvor er det dog træls, i løbet af ugen har jeg haft MANGE ideer til blogindlæg - men mit hoved er som Hovedbanegården: Folk/tanker kommer og går. Okay, frygtelig dårlig sammenligning :O Men øhm.. fact is, jeg vil bare lige udøse nogle gode råd af mit store erfarenheds-lager:

-Marcipan-is med knust tyrkisk peber-bolsjer på smager WUNDERBAR
-Mandarin med knust tyrkisk peber-bolsjer på smager WUNDERBAR
(Har lige været til 18 års fødselsdag, og der var en del kombinationer, der lige skulle prøves, da der stod en skål med knust tyrkisk peber-bolsjer på bordet)
-Det er KLAMT at sluge fluer, så cykl aldrig med åben mund (medmindre du har Läkerol i nærheden, der kan hjælpe på den grimme smag)
-Kastanjer lugter!

Nej, jeg skal nok stoppe nu! Undskyld!! Jaja, jeg har en undskyldning: Jeg var oppe til klokken 5:10 i går, så søvnunderskuddet hjælper ikke på inspirationen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar