onsdag den 24. august 2011

Mødet med en af de andre

Da jeg trykkede mig ind for at skrive et indlæg, anede jeg ærlig talt ikke, hvad jeg skulle skrive om. Men så kom det som lyn fra en skyfri himmel (:

Sagen er nemlig den, at efter en lang debat om nisseskelettet i biologilokalet, satte jeg mig sammen med mine to gamle venner Bette og Morthorst for at spise madpakker. Alt emmer af fred og fordragelighed, lige ind til en pige kommer hen og spørger os, om hun må fortælle os lidt. Som de gode og åbne mennesker vi nu en gang er tænker vi "ja ja, så kom da med det". Frem finder hun en rød flyer og med stor hvid skrift står der skrevet "SF UNGDOM: INVESTER I UDDANNELSE". Straks bliver jeg dårligt tilpas og overvejer flugtmulighederne.
Egentlig har jeg ikke har lagt så mange timer i at finde mit politiske parti. En ting ved jeg dog! - jeg er liberal! Nå men tilbage til handlingen. Under salgstalen hører vi jo bl.a. om hvordan SFU vil vælte VKO regeringen og sørge for enten klasser med højest 24 eller 28 elever (det var flyersne ikke helt enige om). Eftersom de andre ikke siger så meget, får jeg fremstammet, at  jeg nok aldrig kommer til at melde mig ind i SFU. Respekt til at hun går så meget op i hvad hun mener - vi var nok bare ikke de rigtige at komme til.

Jaaaaa, gymnasiet er nice :)

Men hvis du er interesseret i at komme ud og svinge lidt med den røde fane, så kan jeg informere dig om at den lokale SFU afdeling i Ribe mødes torsdag kl. 15.00 i skolegården - og så er de ellers klar til at vælte VKO regeringen :D

-vi ses næste onsdag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar