lørdag den 5. november 2011

Myldretid i Netto

Jeg er i den heldige situation at have fri kl. 10:55 hver fredag, og så har jeg lige 3 timers rengøring bagefter. I går, da jeg var færdig med det, blev jeg grebet af en ekstatisk julestemning, og oksede i Netto efter et kalenderlys. Efter at jeg nøje havde udvalgt mig det pæneste, traskede jeg hen i køen. Oh, hvilken kø! Jeg måtte synke et par gange ved synet af den kolossalt lange kø. Men hvad var der at gøre? Jeg havde jo god tid, og hellere vente lidt end at lægge lyset tilbage, og mase mig vej gennem menneskerne med undskyldende ansigt og "jeg-smutter-lige-forbi-her"-attitude. Desuden kan jeg ikke forlade en dagligvarebutik uden at købe noget, for jeg er hunderæd for at de skal tro, jeg har stjålet noget og derfor maser mig igennem. Så jeg stod der og iagttog dem omkring mig. Foran mig stod en ca. 35-årig kvinde med en vogn fyldt med basale indkøb som toiletpapir, hvedemel, mælk og skinkestrimler. En impulskøber. Først tog hun en pakke saltstænger og smed dem i vognen. Så kastede hun et kærligt blik på en hylde med "Chokolade bars 5 kroner" og listede diskret en pakke Smarties ned til saltstænger og skinkestrimler. Efter 5 minutter ombestemte hun sig åbenbart, og lagde den endnu mere diskret tilbage. Så forsvandt hun hen til kassen efter en avis. Jeg tror jeg stod i kø 20-30 minutter(!!!), men man får nogle ganske interessante oplevelser. Det gjorde den ældre dame bag mig også, da jeg måtte bøje mig ned efter min lyserøde pung, jeg netop havde tabt, og derved stak min røv op i hendes ansigt. (Hvad skulle jeg gøre?? Vi stod mega-tæt!!)

Nu venter halmøde i Løgumkloster på mig, så jeg har bare tilbage at sige!. Glædelig jul!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar